• English flag

  Bente Sorgenfrey


Min venindes død blev et wake up call

Det er godt 20 år siden, at jeg mistede min tætte veninde. Hun var blevet alvorligt syg og bad selv om at blive indlagt på psykiatrisk afdeling. Diagnosen var en alvorlig depression.

Indlæggelsen på den åbne afdeling blev kort, da hun en smuk efterårsdag valgte at tage sit eget liv.

Hendes familie og jeg var fuldstændigt i chok og handlingslammede. Hun havde 16 år tidligere haft en alvorlig fødselsdepression, men det var jo længe siden.

Hvorfor havde jeg ikke set det komme? Kunne jeg have forhindret selvmordet? Hvad nu med hendes børn og gamle forældre?

Hun efterlod en stor sorg, ikke mindst hos hendes to døtre, hvoraf den ene flyttede hjem til mig. Vi har været vrede og grædt utallige tåre og vi savner hende stadig. Jeg forsøger alt, hvad jeg kan, men jeg bliver aldrig den bedstemor, hun ville have været for sine fire børnebørn.

Jeg var i starten af 30’erne, da hun tog sit eget liv, og det var første gang, jeg fik psykiske lidelser tæt ind på livet.
 
Hendes sygdom og død gav mig et wake up call – den harmoniske boble, jeg havde levet i, havde slået sprækker. Jeg har siden haft andre pårørende, som har haft svære lidelser og været indlagt. Derfor har jeg engageret mig i Foreningen Bedre Psykiatri.
 
Hver gang jeg støder på mennesker med psykiske lidelser tænker jeg, at der stadig er for meget tabu og at vi som velfærdssamfund kan gøre det meget bedre for de psykiatriske patienter og deres pårørende. Hvis vi er flere, der har det sådan, må der jo snart ske noget.