• English flag

 Pelle Hvenegaard


I 2011 vil jeg være der for dig

Jeg har været helt ude i tovene et par gange.

Det skete den ene gang, da jeg var taget til USA for at slå igennem derovre. Det gik faktisk rigtigt, rigtigt godt, men så kunne jeg simpelthen pludselig ikke overskue det. Det var en drøm, som var i gang med at blive til virkelighed og jeg skulle præstere, præstere, præstere. En dag tænkte jeg, at det ville være meget lettere at køre bilen ud over en skrænt.

Det blev et wake-up call som fik mig til at smide alt og tage hjem til Danmark. Her har jeg min trygge base og en familie, som støtter mig.

Det gør frygteligt ondt at knække på den måde. Man har lyst til at blive under dynen og lukke verdenen ude. Det skete også da jeg læste til journalist. Pludselig kunne jeg ikke overskue en banal opgave. Det knækkede mig og fik mig til at tage til København, hvor jeg lagde mig under dynen og var klar til at droppe det hele.

Det var en studiekammerat, som reddede mig. Han skrev mig på sin opgave og havde det ikke været for ham, så var jeg ikke blevet færdig.

Den oplevelse lærte mig, at det er små ting, der får det hele til at ramle for mig. Jeg har lært mine egne svagheder at kende og det holder jeg fast i frem for at gemme noget væk. Jeg tror, det er meget vigtigt, at man tør åbne op og sige, at man ikke er helt på toppen. Jeg har i hvert fald haft held med at være åben og fortælle det, når jeg har været vildt ked af det.

Og så har jeg lært at få gjort ting – få ordnet hængepartier og sørge for de dagligdags ting er i orden: at man har ryddet op, gjort rent og så videre. Samtidig er det vigtigt, at erkende det, hvis der er noget, der ikke går, som det skal.

Jeg har selv været for langsom til at søge hjælp og er røget derud, hvor jeg drak mig fra sans og samling og gemte mig under dynen. Og jeg skal langt ud, før jeg åbner op, men jeg ved også, at der er hjælp at hente, når jeg tør være svag. Min familie er der for mig og min kammerat ofrede sig.

Man skal tage den hjælp, der findes. Når man lider, er man selv nødt til at åbne ballet – ved at turde erkende, at man er svag.