• English flag

En virus på øverste etage

Benzodiazepiner er den mest udbredte type beroligende medicin, men ifølge psykiater Jens Frydenlund er der ingen gode argumenter for at udskrive den endsige tage den. Det Sociale Netværk er til foredrag ved Jens Frydenlund i Vanløse og bliver klogere på nervemediciner og sovemediciner som Stesolid, Rivotril og Lorabenz.
25. marts 2011, 15:00

”At tage benzodiazepin er som at få et hammerslag i hovedet. Det bonger ud med det samme og giver en behagelig afslappende følelse i hele kroppen. Første pille er simpelthen drønfarlig. Du får en virus på øverste etage – der er tale om en kortslutning i computerens logiske system, fordi du altid vil huske det som noget helt fantastisk,” fortæller Jens Frydenlund og forklarer endvidere, at det er derfor, man kan opleve, at et menneske to år efter nedtrapningen stadig kan læne sig tilbage i stolen og sukke: ”Gud, hvor jeg savner en Rivotril.”
Jens Frydenlund ved, hvad han snakker om. I årtier har han talt for at mindske brugen af benzodiazepiner i behandlingen, og både hans praksiserfaringer og forskningen bakker ham op. Selvom benzodiazepiner bliver brugt som nervemedicin (angstdæmpende) og som sovemedicin, så har det ved længere tids brug faktisk den stik modsatte effekt. Det ødelægger folks søvn og øger angstniveauet markant.
Jens Frydenlund beskriver forløbet: ”I løbet af kort tid på benzodiazepiner oplever folk en indre uro og rastløshed. Derefter kommer frygten for at køre med bus og tog. Senere også en frygt for at stå i kø i en butik. Sidenhen eskalerer det til socialangst, som igen udvikler sig til generaliseret angst og til slut til decideret panikangst. Denne udvikling kan tage alt fra et par uger til flere år. At komme ud af angsten efterfølgende kan tage lige så lang tid.”

Mister overblikket

Mange af tilhørerne i salen er på benzodiazepiner eller er ved at trappe ud af dem. En fortæller, at hendes mand, der har en psykiatrisk diagnose, har fået benzodiazepiner, og at han er blevet så angst, at han intet kan længere. Når hun siger det til psykiaterne, foreslår de bare, at han skal have endnu en pille med det argument, at han jo slapper af, når han har fået en pille.
Det Sociale Netværk spørger Jens Frydenlund, om der kan være tilfælde, hvor det er en god idé at tage benzodiazepiner. Dertil siger han: ”Der er simpelthen ingen gode grunde til at tage benzodiazepiner. Efter kort tids brug af medicinen ødelægges søvnen, og angstniveauet stiger, og man bliver dårligere til at håndtere kriser. 25-30 % mister fuldstændig overblikket i dagligdagen.”
Men hvorfor bliver lægerne så ved med at udskrive benzodiazepiner? Ifølge Jens Frydenlund er årsagen, at 98 % af de danske læger ikke ved noget om benzodiazepiner. Han siger endvidere, at det er problematisk, at hovedparten – svarende til omkring 95 % – af ordineringerne sker i almenpraksis.

Læger mangler viden

I pausen fortæller en dame, at hun har taget benzodiazepiner i 25 år, men at hun nu har været ude af det i fem år. Senest er hun også stoppet med smøgerne, fortæller hun stolt.
Sundhedsstyrelsen og WHO anbefaler ellers, at sovemedicin benyttes i højest to uger, og at nervemedicin maksimalt benyttes i sammenlagt fire uger. Alligevel er der stadig mange, som får benzodiazepiner år ud og år ind. På statistikken ser det dog ud til, at informationerne er begyndt at bære frugt. Det samlede forbrug af benzodiazepiner solgt på recept til enkeltpersoner faldt således med 17 % fra 2008 til 2009. Jens Frydenlund forklarer: ”I 2008 blev lovgivningen ændret, så du ikke må køre bil, hvis du har Stesolid eller andre benzodiazepiner med lang halveringstid i blodet. Det har haft betydning for salget.”

Indslumringspiller

I Danmark findes der tolv forskellige benzodiazepiner markedsført under 40 forskellige navne. Kemisk er de alle opbygget af den samme kerne, men med forskellige vedhæftninger, som eksempelvis har betydning for, hvor lang tid det tager for stoffet at blive udskilt fra kroppen. Denne udskilning måler man i såkaldte halveringstider, og de kan variere fra tre til 72 timer.
Jens Frydenlund fortæller, at godt nok er salget af benzodiazepiner faldet, men til gengæld er salget af de såkaldte indslumringspiller steget. Indslumringspiller er sovemedicin baseret på benzodiazepinlignende stoffer, og ifølge Jens Frydenlund er de endnu sværere at trappe folk ud af end de almindelige benzodiazepiner.

Nedtrapning

Ifølge Jens Frydenlund er det bare om at droppe benzodiazepinerne, men det skal gøres med varsomhed og i samarbejde med en læge. Han forklarer, at benzodiazepiner er mere vanedannende end heroin, og at du risikerer at dø, hvis du tager en kold tyrker på benzodiazepiner.
”Folk skal ikke bare nedtrappes, de skal også omprogrammeres, fordi benzodiazepiner simpelthen fungerer som en virus i dit logiske system. Omkring halvdelen, der nedtrapper fra benzodiazepiner, vil opleve voldsomme abstinenser ved nedtrapning, mens den anden halvdel ikke gør det, og jo hurtigere, man trapper ned, des værre bliver symptomerne. En nedtrapning tager som regel mellem seks og 18 måneder – eller cirka en måned per år, du har taget medicinen,” fortæller Jens Frydenlund og siger, at man skal være opmærksom på, at det første år efter nedtrapningen kan være meget hårdt og præget af følelsesmæssige udsving. Selv har han gode erfaringer med at benytte øreakupunktur, også kaldet NADA, til at berolige folk i abstinensfasen.
En kvinde i salen fortæller, at hun er ved at trappe ud af medicinen, og at lægen benytter en anden metode end den, Jens Frydenlund anbefaler. Hun spørger, hvad hun skal gøre. Dertil siger Jens Frydenlund: ”Ring til din advokat. Du kan jo lægge sag an mod din læge. Både i Sverige, England og Tyskland har patienter fået medhold og erstatning efter at have sagsøgt deres læge for fejlagtig behandling med benzodiazepiner.”