• English flag

Gymnasier drukner i ansøgninger fra autister

Høje Tåstrup Gymnasium har fået 35 ansøgninger til kun 10 ledige pladser i en klasse, som er skræddersyet til unge med Aspergers syndrom. Derfor bliver der nu oprettet en ny ekstra klasse. Men andre steder i landet må unge autister gå forgæves. I Randers er der dobbelt så mange ansøgninger, som der er plads til på den særlige aspergerlinje på Paderup Gymnasium.
6. juni 2011, 06:30

Netop i denne tid går den første asperger-gymnasieklasse på syv elever til studentereksamen på Paderup Gymnasium.
"Det går rigtig godt - det er dejligt," fortæller pædagogisk leder, Helle Boelskifte stolt.

Scorer højt i matematik og naturfag

De studerende begyndte i 2008 og to er faldet fra undervejs. Især inden for fagene matematik og naturvidenskab ligger eleverne højere end gennemsnittet, mens det kniber lidt mere med skriftligt dansk, hvor der er større fortolkningsmuligheder.

Al undervisning foregår på et højt fagligt niveau. Men der er kun plads til 10 elever i klasserne, som er skræddersyede til unge med Aspergers syndrom. Også lærerne har taget en tillægsuddannelse inden for specialundervisning og kurser om autisme for at være godt klædt på til de unge, fortæller den pædagogiske leder fra Paderup Gymnasium, som ligger ved Randers.

Masser af struktur og ro

"Det er en gruppe af unge, der har megen brug for struktur, ro og plads. De har ikke behov for mange sociale indtryk, når de skal lære. Men fagligt er de mindst lige så dygtige som andre gymnasie-elever. Rammerne skal bare være på plads," siger Helle Boelskifte.

Kører fra Viborg til Randers

Og noget tyder på, at rammerne er i orden på Paderup Gymnasium. Nogle af de unge kører hver dag fra Viborg og Århus for at få undervisning. Andre unge flytter lige frem til området og bor på et særligt kollegium for at få undervisning. Og det gode ry har spredt sig.

"Vi har fået 20 ansøgninger i år, men vi har kun plads til 10 i vores klasse. En af grundene til den større søgning er, at vi nu kører på fjerde år, så kommuner og vejledere er begyndt at være opmærksomme på os," mener Helle Boelskifte fra Paderup Gymnasium.

Enkelte kommer ikke i betragtning, fordi man skønner, at de lange skoledage med undervisning og mange lektier er lige i overkanten af, hvad det unge menneske kan klare. Men langt de fleste lever op til de formelle krav til at klare gymnasiet. 

Tæt samarbejde med Århus Universitet

Når eleverne får studenterhuen på, så sker der en overlevering fra gymnasiet til Århus Universitet, hvor der findes et særligt støttecenter for unge med funktionsnedsatte behov.

"Vi er med til at sørge for, at studenterne kommer godt i gang, og universitetet er ekstra opmærksomme på dem og sørger for mentor-ordninger osv.", siger Helle Boelskifte.

Rekordsøgning på Sjælland

På Sjælland har Høje Tåstrup Gymnasium også oplevet en rekordhøj søgning i år med 35 interesserede.
"Vi havde egentlig kun plads til 10 elever, men nu opretter vi en ekstra klasse, som kommer til at hedde "X". Der er stadigvæk en del, som vi må afvise, blandt andet, fordi de ikke opfylder de formelle adgangskrav," siger uddannelseschef Karin Hestbech.

Gymnasiet begyndte i 2007 med en særlig klasse - Z - til unge med Aspergers syndrom. Og Høje Tåstrup Gymnasium har en projektansat, der følger de unge, som blev studenter sidste år.

DTU mangler viden om specielle behov

"Det gælder om at finde de rette studier og finde den rette støtte. Og vi gør os hele tiden nogle erfaringer," siger Karin Hestbech og fortæller, hvordan det er gået det første kuld studenter: Én læser kemi på Århus Universitet.
En læste til bygningsingeniør på DTU - og det gik slet ikke, fordi det foregår i teams - nu begynder han at læse tysk. En anden forlod DTU for en kontorplads, og en tredje læser stadigvæk it og kommunikation.

De erfaringer har faktisk fået DTU til at erkende, at de har behov for mere viden og indsigt i, hvordan disse unge kan hjælpes igennem uddannelsessystemet, fortæller uddannelseschefen fra Høje Tåstrup Gymnasium.

"Vi indleder nu et mere tæt samarbejde med DTU - ikke fordi de unge skal gå den vej, men fordi DTU gerne vil lære, og de har erkendt, at deres mentor-ordning ikke er stærk nok," siger Karin Hestbech.