• English flag

Udbredt tristhed i Danmark

Hver 10. dansker er trist – og værst er det for 16-24årige kvinder, viser ny undersøgelse. Politikere vil have læger og lærere på banen og foreslår psykologtilskud til alle aldersgrupper.
8. februar 2010, 14:48

Sundhedsstyrelsen har lavet den første undersøgelse af danskernes mentale tilstand. Den viser, at hver 10. dansker har det psykisk dårligt.

Flere kvinder end mænd er triste, og triste danskere er ofte rygere, drikker og har andre misbrugsproblemer. I alt har 10.000 danskere fra 16 år og opefter svaret på, hvordan de selv oplever deres mentale sundhed og fysiske helbred. Værst går det for dem, der er uden arbejde, har få penge, kort uddannelse og ingen partner. De allermest triste er 16-24-årige kvinder, der kommer fra socialt belastede hjem.

De tunge oplysninger har fået flere politikere på banen med forslag til at bedre situationen. Bl.a. foreslår Socialdemokratiet og Dansk folkeparti i DR Nyheder d. 7. februar, at ordningen, der sikrer 18-37årige hurtig og tilskudsberettet psykologhjælp, udvides til at omfatte alle aldre. Bedre uddannede læger og lærere er et andet forslag, der er fremsat, og endelig ønsker Socialdemokratiet ekstra fokus på børn og unge, der står på venteliste for psykiatrisk behandling.

Poul Nyrup Rasmussen, der står i spidsen for Det Sociale Netværk, opfordrer politikerne til at handle hurtigt:

-Vi har vidst det længe – og mange har gjort opmærksom på det. Ifølge PsykiatriFonden har hver anden familie i Danmark psykisk sygdom tæt inde på livet. Hver 10. dansker har det psykisk dårligt, men omkring hver femte oplever på et eller andet tidspunkt reel psykisk sygdom. Det er derfor på tide, at diverse tilkendegivelser bliver omsat i praktiske beslutninger om flere ressourcer til området: Vi er bagud, og vi risikerer at miste en masse unge mennesker, hvis vi ikke sætter ind nu, siger han.

Rapport om mental sundhed og psykisk sårbarhed

Rapporten fra Sundhedsstyrelsen kortlægger for første gang danskernes psykiske helbred. Det nye ved rapporten er, at sammenhængen mellem danskernes mentale sundhed og fysiske helbred for første gang fremgår, idet det forebyggende nationale arbejde traditionelt har fokuseret på danskernes fysiske sundhed. Rapporten offentliggøres d. 8. februar og kan læses på: Sundhedsstyrelsen

Prognose for udvikling af psykisk sårbarhed i Danmark

I de senere år har WHO og EU internationalt gået forrest i forhold til at sætte fokus på mental sundhed. Det er sket i erkendelse af den stigende efterspørgsel efter behandling for psykisk sygdom. På verdensplan forudser WHO, at psykisk sygdom vil rykke op på andenpladsen over de mest belastende sygdomme – for den enkelte og for samfundet.

En række udenlandske undersøgelser tyder på, at ca. 20% af befolkningen i løbet af et år vil have psykiske symptomer svarende til kriterierne for en eller flere psykiske sygdomme – i alt 700.000-800.000 voksne danskere. Det er derfor et skøn, at 2-5% af mænd og 5-8% af kvinder vil udvikle en depressiv lidelse i løbet af et år, at 10% af voksne vil have en veldefineret angstlidelse i løbet af et år, at 2-3% vil udvikle en lidelse med alkohol- eller stofafhængighed, og at ca. 1% af befolkningen skønnes at lide af skizofreni og ca. 1% at lide af bipolar (manio-depressiv) lidelse.