• English flag

Far og mor er nøglen i behandling af anoreksi

I de tilfælde hvor familien inddrages aktivt i behandling, er der højere sandsynlighed for hurtigere behandling af anorektikere. Det viser et nyt amerikansk studie, som netop er offentliggjort. Landsforeningen for Pårørende til Spiseforstyrrede understreger dog, at forældrene skal have ressourcerne til at hjælpe barnet. Ellers gør de blot situationen værre.
5. oktober 2010, 16:00

En terapiform, hvor far og mor inddrages og bliver aktive medspillere i at holde anorektikeren i kort snor, er dobbelt så effektiv til at helbrede anoreksi-patienter. Det fremgår af et amerikansk studie fra Stanford University, som bliver offentliggjort i Archives of General Psychiatry i dag. 
Dorte Nielsen, der er næstformand i Landsforeningen af Pårørende til Spiseforstyrrede er enig med Stanford University i, at familieterapi fungerer godt for rigtig mange.

”Hvis folk kommer i behandling efter kort ventetid, så er der en høj succesrate. Men hvis forældrene har ventet i mere end et år på at få deres barn i behandling, så er de udbrændte, og så er det mange gange for krævende at indgå i et terapiforløb,” siger hun.
 
I Region Midtjylland bliver anorektikere hjulpet inden for behandlingsgarantien på et par måneder, mens i Region Hovedstaden venter mange patienter et helt år.

”Det er også vigtigt, at forældrene har en forståelse og indsigt i sygdommen. Så de kan støtte på den rigtige måde”, understreger Dorte Nielsen.
Hun har selv - i bar uvidenhed - skældt sin datter ud, fordi ”nu skulle hun altså komme i gang med at spise”.

”Men at stå og vifte med en kostplan svarer jo til at sige til én, der ikke kan svømme: Gå blot op på 10 meter vippen og spring ud. Så skal jeg nok lære dig at svømme bagefter. Man skal forstå de unges angst for mad. Ellers har de ikke tillid til, at man vil hjælpe dem,” siger Dorte Nielsen.

James Lock, der er hovedforfatter på artiklen om studiet på Stanford University og professor i psykiatri, tror, at den højere helbredsrate kan skyldes, at den rituelle adfærd og de handlinger, der er forbundet med anoreksi, spiller en meget stor rolle i at holde sygdommen i gang. Derfor skal adfærden hele tiden udfordres – og det kan forældrene, skriver Videnskab.dk.