• English flag

Behandlingen af traumatiserede krigsveteraner afslører systemfejl

Krigsveteraner, som afvises på landets psykiatriske skadestuer, presses i arbejdsprøvning af kommunernes jobcentre, og lever isolerede i de danske skove. Sådan er virkeligheden for op imod 10 % af veteranerne. Ifølge Palle Simonsen fra Det Sociale Netværk er det en afsløring af, hvordan vores system rent faktisk virker
5. august 2010, 15:30

“Kommuner og jobcentre er mildt sagt slet ikke gearet til det her. De ved ikke, hvad de skal gøre ved folk med psykiske lidelser. Du kunne lige så godt komme med et brækket ben, og du ville blive behandlet på samme måde.” Sådan udtaler Yvonne Tønnesen til Dagbladet Information om kommunernes behandling af krigsveteraner, der er kommet hjem med psykisk sårbarhed i rygsækken.

Yvonne Tønnesen er konsulent ved Livlinien, som er et tiltag under Hærens Konstabel og Korporal Forening (HKKF), der forsøger at hjælpe de traumatiserede soldater. Foreningen har i dag kontakt med 342 hjemvendte soldater, hvoraf 303 har forsøgt at begå selvmord. Forsvaret vurderer, at der i alt er omkring 2.000-3.000 danske veteraner med alvorlige psykiske mén.

PTSD

Ifølge overlæge Henrik Steen Andersen, psykiatrisk klinik Rigshospitalet, får omkring 20 % af krigsveteranerne en psykisk efterreaktion, når de kommer hjem efter en udsendelse. En del af disse kommer sig spontant, mens 5-10 % får så alvorlige psykiske lidelser, at det kræver behandling. Det er især posttraumatisk belastningssyndrom (PTSD), soldaterne lider af og af de hen ved 150 veteraner, Henrik Steen Andersen har haft i behandling, har de 125 fået stillet denne diagnose.

Men selv når en krigsveteran har gennemgået psykiatriske undersøgelser, der viser, at han eller hun ikke kan arbejde, så er der mange eksempler på, at vedkommende stadig bliver sendt til afklaringssamtaler med kommunen. Det fortæller Yvonne Tønnesen, som mener, at kommunernes pres er en medvirkende årsag til, at 11 krigsveteraner allerede har taget livet af sig, og at det 12. selvmord er på vej. Til Jyllands-Posten siger hun: “Selvmord nummer 12 er på vej. Jeg har lige fået en sag, hvor en kommune på syvende år vil presse en tidligere soldat ud i et fleksjob. Selv om der ligger en udtalelse fra en psykiater om, at manden tager sit eget liv eller går fuldstændig amok, hvis kommunen presser ham mere. En anden tidligere soldat står i samme situation i en anden kommune, så lige om lidt kommer vi op på 13 selvmord.”

Yvonne Tønnesen forklarer om PTSD: “Når du har PTSD, så er du angst for alt og alle. Du kan ikke klare pres, for så krøller det i hjernen på dig. Og så sender kommunerne dem i arbejdsprøvning efter arbejdsprøvning i stedet for at tilkende dem førtidspension, og det tager livet af dem.”

Kommunerne

Bettina Post, der er formand for Socialrådgiverforeningen, siger til Dagbladet Information, at sådan som loven er skruet sammen i dag, så har sagsbehandlerne ikke andet valg end at lægge pres på de arbejdsløse, sygemeldte veteraner. “Det første, vi skal spørge om, er: ‘Tror du snart, du bliver rask.’ Det næste er: ‘Tror du snart, du bliver delvist rask.’ Vi ved godt, at det er rigtig svært for mennesker med psykiske problemer at blive åndet i nakken. Men det er hele hensigten med de nuværende regler for jobcentrene.”

For Yvonne Tønnesen lyder konklusionen, at de offentlige myndigheder enten ikke kan tale sammen eller ikke har forståelse for veteranernes situation. Hun siger: “Hvad nytter det, at jeg får en tidligere og psykisk ødelagt soldat i behandling, hvis han samtidig bliver frataget sin kontanthjælp, ikke kan betale sin husleje og regninger og bliver presset på alle leder og kanter af sin kommune. Det er præcis det, der sker hele tiden. Og det er præcis det, der får soldaterne til at opgive ævred.”

Regionerne

Også Regionerne er udfordrede. Ifølge Jyllands-Posten har de psykiatriske skadestuer afvist flere psykisk sårbare krigsveteraner, der har søgt akut hjælp. Lars Christensen, der er formand for foreningen Krigsveteraner og Pårørende, fortæller, at han kender til cirka 30 sager inden for de seneste 18 måneder, hvor krigsveteraner er blevet afvist. Det billede genkender formand for Bedre Psykiatri, Ebbe Henningsen. Han udtaler: “I Danmark kan du i princippet kun være psykisk syg fra kl. 8-16. Det er et kæmpe problem for krigsveteranerne, og for alle andre psykisk syge.”

Formanden for Sind, Knud Kristensen, fortæller endvidere, at en stor del af landets psykiatriske skadestuer kun tager imod patienter, der er blevet henvist af deres egen læge eller en vagtlæge. “Når krigsveteraner og andre henvender sig, handler det tit om liv og død. Hvis de begår noget kriminelt, kan de blive tvangsindlagt. Hvis de kommer frivilligt for at blive indlagt, bliver de afvist. Det er grotesk.”

Bedre behandling

For at imødegå de psykisk sårbare veteraners udfordringer i mødet med kommunerne, foreslår HKKF at ændre socialloven, så psykisk skadede soldater bl.a. kan få en midlertidig førtidspension og fred fra det offentlige i en periode på fem år. Yvonne Tønnesen siger: “Jeg er ikke ude efter et parallelsamfund med særlige rettigheder til soldater. Alle mennesker skal bare behandles værdigt og under respekt for de lidelser, de har. Hvad enten det er fysisk eller psykisk.”

I Slagelse Kommune forsøger man at gøre en særlig indsats for krigsveteraner med en psykisk lidelse. Foreløbig har kommunen afsat én fast kontaktperson på jobcenterets sygedagpengeafsnit, der skal tage sig af hjemvendte soldater, og på sigt skal ordningen udvides, så soldaten får en personlig guide til hele den kommunale verden. Byrådsmedlem Helle Blak fortæller til Information: “Man kan løbe ind i megen ballade og møde rigtig mange forskellige mennesker i kommunen alt efter, hvad du skal have hjælp til. Den personlige sagsbehandler skal være kommunens fremstrakte hånd til soldaten, og så tror jeg, man kan undgå rigtig mange problemer.” Helle Blak siger endvidere, at kommunen ved at sætte fokus på krigsveteranernes situation forhåbentlig får en viden, som også kan komme andre af kommunens borgere til gode.

Palle Simonsen fra Det Sociale Netværk mener, det er en god ide at sætte fokus på krigsveteranerne for derigennem at få systemfejlene belyst. Han siger: “De unge mennesker, der kommer hjem fra krigene i Irak og Afghanistan, giver et indtryk af, hvordan systemet er. Uanset om man har mistet et ben eller begge ben eller er blevet psykisk sårbar, så er det vigtigt at sætte fokus på, om ikke vi kan gøre lidt mere. Når psykisk sårbare veteraner afvises på skadestuerne og presses i arbejdsprøvning, er det en afsløring af, hvordan vores system virker. Derfor er det vigtigt at følge op på de her ting. Det er fint, at forsvaret gør noget, men man kan også bruge denne historiske situation til at se på, hvordan vores system kan udvikles, så det bedre bliver i stand til at varetage psykisk sårbare menneskers interesser.”

Palle Simonsen og Det Sociale Netværk foreslår i den forbindelse, at psykiatrien sættes på finansloven, så flere midler tilføres området. Endvidere foreslås en rehabiliteringsydelse på sygedagpengeniveau i en periode på omkring fire år til alle psykisk sårbare. Ydelsen vil ifølge netværket give den sårbare fred fra systemet, mens vedkommende er under behandling, således at han eller hun kan få en fredelig behandling.

Rapport

Behandling af PTSD hos veteraner. Anbefalinger for fremtidig planlægning

Kilder

Kommuner svigter syge krigsveteraner

I Slagelse får veteranerne særbehandling

Skadestuer afviser krigsveteraner

Krigsveteraner bor i skovene

Balkan-veteraner begår selvmord

Krigstraumer kan ikke kureres