• English flag

”Du skal passe på med al den medicin, du tager!”

Når mennesker, der har været i psykiatrisk behandling, dør 15-20 år tidligere end gennemsnitsbefolkningen, er det så på grund af medicin eller livsstil? Det Sociale Netværk er til LAP’s høring om dødsfald i psykiatrien den 8. maj 2012 på Christiansborg.
8. maj 2012, 15:00

”Det er meget spændende, det her. Du skal passe på med al den medicin, du tager. Kys kys kys.” Sms’er min sidemand til, hvad der må være hans kæreste eller kone. Jeg skal skynde mig at sige, at jeg ikke normalt er en sms-lurer, men jeg lurede på klokken på naboens mobiltelefon, og så var det, at jeg ikke kunne lade være med at opfange de kærlige ord.

Sidemanden og jeg er på Christiansborg til LAP’s Høring om dødsfald i psykiatrien, og her er en af pointerne, at medicinen – den såkaldte psykofarmaka – er en væsentlig del af årsagen til, at mennesker, der har været i psykiatrisk behandling, i gennemsnit dør 15-20 år tidligere end gennemsnitsbefolkningen.

Livsstil eller medicin?

Overlæge ved Psykiatrisk Center København, Diana Kristensen, fremlægger tallene sort på hvidt:

  • Personer med misbrug lever 23 år kortere
  • Personer med skizofreni lever 15-20 år kortere
  • Personer med en affektiv lidelse (depression og angst for eksempel) lever 13-17 år kortere
  • Personer med en personlighedsforstyrrelse lever 16-19 år kortere

Mens Diana Kristensen både peger på medicinen og livsstilen som en medvirkende årsag til psykiatriske patienters tidlige død, anfører medlem af LAP’s landsledelse og medarbejder i Akuttilbuddet i Lyngby, Marian B. Goldstein, at livsstilen er en effekt af medicinen.

”Livsstil – er det noget, man vælger? Eller er det en reaktion på miljøfaktorer? Når man læser om bivirkningen af psykofarmaka, så er de jo netop lig med de faktorer, der ofte anføres som dårlig livsstil: Vægtøgning, sløvhed, osv. Jamen så skal vi måske bare sige til de psykisk syge, at de skal tage sig sammen?” spørger Marian B. Goldstein retorisk. Hun mener, at psykofarmaka gør psykisk syge til kronisk syge, og hun opfordrer til, at der bliver brugt meget mere terapi frem for medicin.

Tidlig og uforklarlig død

Dagen præges ud over de faglige indlæg fra overlæger, retsmedicinere, medarbejdere i socialpsykiatrien og psykologer også af indlæg fra politikere og ikke mindst af mennesker, der har medicinpåvirkninger og i nogle tilfælde også de tidlige dødsfald inde på livet. Det er med en klump i halsen, at man lytter til såvel formand som næstformand i foreningen Død i Psykiatrien, Dorrit Cato Christensen og Cinzia Bernardello. De har begge mistet et barn og er blevet mødt med dødsårsagen: Tidlig og uforklarlig død. Dorrits datter døde som 32-årig, Cinzias søn som 19-årig, og i begge tilfælde skete dødsfaldene på en psykiatrisk afdeling.

Når man lytter til de tragiske historier, kan man kun bakke op om det projekt, som Institut for Retsmedicin i Århus er i gang med at søge penge til. Her vil man forsøge at få afdækket hele vejen rundt om årsagen til, at psykiatriske patienter dør 15-20 år tidligere end gennemsnitsbefolkningen. Som professor i retsmedicin, Jytte Banner, siger: ”Ud fra de obduceringer vi har af mennesker, der er døde i psykiatrien, er der 16 %, som vi ikke kender dødsårsagen til. Grunden er, at vi ikke ser godt nok efter, fordi vi ikke ved, hvad vi skal se efter. Der skal vi simpelthen blive bedre til, og det er blandt andet det, projektet ’Survive: Lad de døde gavne de levende’ handler om.”

Videre læsning

Se konferencens program her.