• English flag

Medmenneskelig samtale frem for benzodiazepiner

Det kan være en hård nyser at trappe ud af benzodiazepiner, fortæller Kirsten Midtgaard fra BenzoRådgivningen, som mener, at læger bør tage en medmenneskelig samtale med mennesker i sorg frem for at udskrive benzodiazepiner. Det Sociale Netværk taler med Midtgaard om støtte og rådgivning til mennesker i nedtrapningsfasen.
6. april 2011, 16:00

Et skøn lyder på, at 100.000 danskere er afhængige af nerve- og sovemediciner af stoffet benzodiazepiner, og det på trods af, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at medicinen højest ordineres i 14 dage som sovemedicin til patienter med svære søvnproblemer og 4 uger som beroligende medicin til patienter med angst.

Hos BenzoRådgivningen taler de med mange, som ønsker at trappe ud af medicinen, eller som er under nedtrapning. Kirsten Midtgaard fra BenzoRådgivningen fortæller, at mange ringer en gang om ugen, mens de er under nedtrapning – de ringer, fordi de får det rigtig dårligt og har brug for støtte.

Den typiske henvendelse

”Størsteparten - ca. 70 % af de henvendelser, vi får - er fra kvinder mellem 40 og 60 år. En stor del af de kvinder der ringer, har fået ordineret benzodiazepiner i forbindelse med en krise i deres liv og har taget benzodiazepinerne i mange år. Hvis de har prøvet at stoppe med medicinen, har de fået det dårligt, og derfor tror de, at de ikke kan klare sig uden,” siger Kirsten Midtgaard.

Hun fortæller dog, at der er et stigende antal mænd, der ringer til rådgivningen efter, at der har været mange historier i dagspressen. For eksempel har rådgiverne talt med flere unge mænd, som har fået benzodiazepiner i forbindelse med deres eksaminer – på grund af eksamensangst. Også plejepersonale ringer for at få rådgivning om udtrapning, og Kirsten Midtgaard fortæller, at en praktiserende læge netop har henvendt sig, fordi han gerne ville have en patient i en støttegruppe.

Godt forhold til lægen

BenzoRådgivningen tilbyder både anonym telefonrådgivning, åben, anonym rådgivning samt støttegrupper. De mennesker, der sidder som rådgivere, har typisk selv tidligere taget benzodiazepiner og har dermed personlige erfaringer med at trappe ud af medicinen. Desuden har de været på kursus i bl.a. nedtrapning, og de får også supervision.

Det Sociale Netværk spørger Kirsten Midtgaard, hvordan man kan rådgive en person, der gerne vil trappe ud af deres benzodiazepiner. Dertil svarer Kirsten Midtgaard: ”Vi råder folk til at henvende sig til deres læge. Det er vigtigt, at nedtrapningen sker i samarbejde med en læge, og i den sammenhæng er et godt forhold til lægen helt afgørende. Derfor er det også vigtigt at overholde de aftaler, man indgår med lægen. Nogen gange laver vi et forslag til en nedtrapningsplan, som folk kan tage med til konsultationen. Efterfølgende kan vi i rådgivningen give støtte i form af samtaler under og efter nedtrapningen.”

Kosten er vigtig under nedtrapning

Et andet emne, som ofte tages op i rådgivningen, er sundhed. ”Under selve nedtrapningen er kosten meget vigtig. Når man trapper ned, skal man holde sig fra alkohol, kaffe og cola, da de tricker abstinenserne. Det er vigtigt, at man får et måltid tre gange om dagen, og at man ikke stresser kroppen for meget. Det er rigtig godt at gå en tur, men man skal ikke stå og knokle i motionscentret i timevis,” fortæller Kirsten Midtgaard.

Samtale bedre end piller

Ifølge Kirsten Midtgaard er der især et stort problem med benzodiazepiner på plejehjem og i socialpsykiatrien. Hun siger: ”Det vil være en god ide, at medarbejderne gennemgår medicinen de steder, for selv 80-årige, der har været på benzodiazepiner i mange år, har godt af at trappe ud af medicinen, som jo er stærkt vanedannede.” Hun understreger, at det ikke er godt for ældre mennesker at tage benzodiazepiner, bl.a. fordi medicinen er i kroppen i længere tid, jo ældre man bliver.

Kirsten Midtgaard slutter af med at opfordre til, at lægerne følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger og maksimalt ordinerer benzodiazepiner i fire uger som beroligende medicin og to uger som sovemedicin. Endvidere siger hun: ”Desuden vil det i mange tilfælde være mere gavnligt at give en henvisning til en psykolog eller at tage en medmenneskelig samtale end at ordinere beroligende medicin. Hvis man eksempelvis har mistet sin mand gennem mange år, og man får benzodiazepiner til at dulme sorgen, så kommer man aldrig igennem en egentlig sorgproces, fordi medicinen sløver ens følelser.”