• English flag

Samfundet svigter psykisk sårbare

En dugfrisk rapport fra Sundhedsstyrelsen afslører, at ansvaret for stærkt psykisk sårbare personer ofte triller lige mellem benene på flere offentlige aktører. Det svigt spiller en afgørende rolle for den senere kriminalitet, som disse personer har begået. Derfor skal der nu blandt andet etableres bedre spilleregler mellem kommuner, Sundhedsstyrelsen og psykiatrien.
10. maj 2011, 14:00

Alt for mange psykisk sårbare bliver ladt i stikken ved udskrivning fra behandlingspsykiatrien, som oven i købet tit sker alt for hurtigt i forhold til, at patienten egentlig havde behov for en længere indlæggelse. Ved udskrivning mister de allermest syge kontakten til omverdenen og lider i stilhed, selv om de faktisk har brug tilbud om behandling. Og så knækker filmen for de alvorligt psykisk sårbare.  

10 sager undersøgt til bunds

Sådan lyder nogle af konklusionerne i en ny omfattende rapport fra Sundhedsstyrelsen med titlen "Psykisk syges kriminelle forløb 2005-09".

Her har en bredt sammensat ekspertgruppe, der har siddet i både Øst- og Vestdanmark, dykket længere ned i 50 konkrete forbrydelser - 10 i hvert af årene 2005-09.

I over halvdelen af disse tilfælde har der været forsøg på manddrab eller drab. Står det til Sundhedsstyrelsens udredning, så tyder meget på, at samfundet selv bærer en stor del af ansvaret for dette.

"Den nye rapport er skræmmende læsning, selv om man skal passe på med at generalisere for hårdt ud fra enkelte eksempler. Meget tyder på, at der hersker en alt for uklar ansvars- og arbejdsfordeling mellem sundhedssystemet og kommunerne, og det er de stærkt psykisk sårbare, der betaler prisen," siger formanden for Foreningen Det Sociale Netværk, Poul Nyrup Rasmussen. 

Patienter ladt i stikken

"I mange af de undersøgte sager var der ikke udarbejdet udskrivningsaftaler eller koordinationsplaner på trods af, at flere af patienterne erfaringsmæssigt havde haft problemer med selv at søge den behandling eller de sociale tilbud, der var nødvendige, af hensyn til deres psykiske lidelse," hedder det i rapporten, som også fastslår, at "ofte var der ikke taget stilling til, hvem der i givet fald skulle følge op på forløbet."

Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen nu, at Kommunernes Landsforening, Dansk Psykiatrisk Selskab samt Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab sætter sig ned sammen med styrelsen for at udarbejde et nyt sæt skriftlige spilleregler. Det fremgår af rapportens anbefalinger.

Læger giver op

Flere af de undersøgte sager drejer sig om patienter, der havde et længerevarende forløb i distriktspsykiatrien uden regelmæssig kontakt til en læge. Det var primært en socialrådgiver eller en sygeplejerske, der stod for dialogen med den stærkt psykisk sårbare - og de var ofte ikke klædt ordentligt fagligt på i form af instruktioner eller en behandlingsplan, påpeges det.

Sundhedsstyrelsen opfordrer derfor kommunerne til i fremtiden at sikre, at den behandlingsansvarlige læge bliver kontaktet, når en patient pludselig ikke vil i dialog længere.

I nogle sager var der iværksat opfølgningsforløb, men patienterne udeblev - oftest var det de allermest syge personer, der led af for eksempel kronisk paranoid skizofreni. Og så ophørte kontakten helt med patienten.

Psyko-teams er vejen frem

Men netop i den situation er det vigtigt, at den faglige ekspertise er ekstra årvågne, hedder det.

Kommunerne kan eksempelvis oprette særlige opsøgende psyko-teams, der arbejder sammen om særligt intensive patienter, der har meget alvorlige problemer. Men det er hele tiden en balancegang, som skal tilpasses den enkeltes behov. Der skal så vidt muligt gives plads til patientens selvbestemmelse - og på samme tid skal personalets pligt til at give omsorg til meget syge personer også være i høj kurs, fastslår eksperterne.