• English flag

For meget fokus på retspsykiatrien

Det ensidige fokus på retspsykiatrien og ‘farlige psykiatriske patienter’ i medierne har stor betydning for, hvor hårde straffe psykisk sårbare får i forbindelse med kriminalitet og hvordan pengene prioriteres. Flere psykiatere råber vagt i gevær og ønsker en opprioritering af behandlings-, distrikts- og socialpsykiatrien.
9. juni 2010, 14:20

“Den arme knægt kunne have risikeret en tiltale for drab. Derfor er jeg taknemmelig for, at politiet stoppede ham, og betjenten skød ham i benet.” Sådan udtalte en far til DR efter, at hans søn, der har en psykiatrisk diagnose, mandag den 17. maj 2010 truede med en kniv i Nykøbing Falster.

Det er ikke noget enestående tilfælde, at politiet benytter et skydevåben imod psykisk sårbare mennesker. Ifølge rapporten “Politiets anvendelse af skydevåben.” er hvert andet skud fra politiets side rettet mod et menneske med en psykisk lidelse. Ser man på psykisk sårbares kriminalitetsrate, så er det dog kun 0,8 % af den samlede kriminalitet i Danmark, der begås af et menneske med en psykiatrisk diagnose.

Ganske vist står mennesker med en psykisk lidelse for en større andel af den personfarlige kriminalitet, nemlig gennemsnitligt for 6 % i perioden 1995-2004. I samme periode er der næsten sket en fordobling i antallet af retspsykiatriske patienter – mennesker med en psykisk lidelse, der enten afventer dom eller er dømt til behandling.

Øget fokus på retspsykiatri

Men hvorfor er der blevet flere retspsykiatriske patienter? I forbindelse med skudsagen i indledningen kritiserede faren hospitalet Oringe i Vordingborg for at have udskrevet sønnen for tidligt: “Han havde spærret sig inde på badeværelset og bundet lagener til døren. Sygeplejerskerne fortalte os, at så længe han havde det sådan, var der ingen risiko for, at han ville blive udskrevet. Det blev han næste morgen.”

I rapporten “Brug af særforanstaltninger over for psykisk syge kriminelle i et menneskeretligt perspektiv” konkluderes det, at det stigende antal retspsykiatriske patienter hænger sammen med et ændret syn på mennesker med en psykisk sygdom. I rapporten hedder det, at der er en manglende sammenhæng mellem lovovertrædelsernes karakter og behandlingsdommenes varighed. Generelt får psykisk sårbare således langt hårdere straffe i forbindelse med mindre alvorlige lovovertrædelser end mennesker, der ikke har en psykiatrisk diagnose. Mange psykisk sårbare får således behandlingsdomme for lovovertrædelser, som andre får en bøde eller andre milde straffe for.

Justitsministeriets rapport “Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere” viser endvidere, at en væsentlig årsag til stigningen i antallet af dømte psykisk sårbare er, at der er en stor stigning i anmeldelser af vold mod tjenestemand i funktion. Ifølge LAP hænger det formentlig sammen med at ting, der sker på psykiatriske afdelinger, for eksempel håndgemæng når en psykiatribruger bliver lagt i bælte, i dag anmeldes som vold, hvilket det ikke gjorde tidligere.

I artiklen “Høje hegn, panserglas, en dårligere psykiatri” i Outsideren udtaler formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, Anders Fink-Jensen: “Man kan sammenligne udviklingen med England, hvor der også har været stor politisk bevågenhed omkring psykiatrien. Folk, der både er psykotiske og personfarlige, er et emne, der nemt fanger offentlighedens opmærksomhed. Så det vil politikerne gerne gå ind i og dermed også bruge penge på. Samtidig elsker formiddagsbladene det.” Anders Fink-Jensen siger endvidere, at det er debatten om psykisk sårbare i medierne, der er med til at styre udviklingen indenfor psykiatrien.

Udsultet behandlingssystem

Danmark har siden midten af 70’erne omlagt det psykiatriske behandlingssystem gennem nedlæggelse af sygepladser til fordel for distriktspsykiatrisk behandling. Fra 1976 til 2003 er antallet af sengepladser reduceret fra 11.000 til 3.676. Fra januar 1980 til december 1999 steg antallet af retspsykiatriske patienter under tilsyn fra 297 til 1.134 svarende til en årlig vækst på 6,79 %, og fra 2002 til 2004 med en årlig vækstrate på 12,8 %.

Ifølge overlæge Peter Kramp og økonom Gorm Gabrielsen skyldes væksten i retspsykiatriske patienter først og fremmest omlægningen fra hospitalsbehandling til behandling i distriktspsykiatrien, idet distriktspsykiatrien og socialpsykiatrien ikke var gearet til at tackle især de mennesker, der har diagnosen skizofreni. Andre mener, at problemet er mere komplekst, men ifølge psykiater Karin Garde er der i hvert fald ingen tvivl om, at sultegrænsen er nået. Hun mener, at det nuværende behandlingssystem er så udsultet, at det ‘producerer’ retspsykiatriske patienter.

I et indlæg i avisen Politiken kritiserer blandt andre overlæge Dorthe Sestoft, at der først sættes ind med grundig behandling, når en psykisk sårbar har overtrådt loven: “Der er tale om en ond cirkel, en ‘shunt’, hvor man flytter behandlingen – og hermed ressourcerne til – de dårligste psykiatriske patienter fra almenpsykiatrien over i retspsykiatrien, således at en syg patient i yderste konsekvens skal ‘kvalificere sig’ ved at begå kriminalitet for at modtage den langvarige, intensive behandling, der er behov for.”

I artiklen “Høje hegn, panserglas, en dårligere psykiatri” beskrives en situation, hvor en mor i forbindelse med datterens indlæggelse bliver opfordret af psykiateren til at anmelde datteren, fordi en behandlingsdom vil sikre datteren en bedre behandling.

Tidlig indsats

Dorthe Sestorf forklarer, at patienterne i retspsykiatrien helt uden sammenligning får den bedste behandling hvad angår mulighed for lange stabiliserende indlæggelsesforløb, tilstrækkeligt med personale, gode fysiske rammer, udslusning via skræddersyede botilbud, hjælp til at komme i en eller anden form for arbejde, fokuseret misbrugsbehandling osv.

På afdeling R4 på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde oprettede man sidste år et værksted, hvor patienterne fremstiller høretelefoner, og det har stor betydning for stemningen på afdelingen. Mens afdelingen i perioden fra april 2008 til april 2009 registrerede 26 hændelser af vold mod personalet og blandt patienterne, så er antallet af aggressive hændelser halveret til 12 i samme periode året efter.

Lene Berring, der er udviklingschef og oversygeplejerske på Psykiatrisk Center Sct. Hans, fortæller til DR: “De seneste to måneder har vi slet ikke haft nogle hændelser. Det, der gør udslaget, er, at patienterne oplever en meningsfuld hverdag, og at de selv synes, de har medbestemmelse.”

Tidligere indsats

Det viser sig da også, at den intensive behandling hjælper. Mennesker, der har været dømt til behandling, har således mindre sandsynlighed for at begå flere lovovertrædelser, når de er ude på den anden side af behandlingen, end andre kriminelle. Det viser undersøgelsen: “Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere”.

Ifølge rapporten “Beretning vedr. undersøgelse af psykisk syge kriminelles forløb i det psykiatriske system” kunne mange af de kriminelle tilfælde endog være forhindrede. I undersøgelsen fra 2008 fremhæves det, at syv af de ti sager kunne være forhindret, hvis forløbet havde været anderledes. Rapporten peger på, at en bedre koordinering og mere effektiv opfølgning i den psykiatriske behandling – især for den del af behandlingen, der foregår uden for de psykiatriske afdelinger – kunne forhindre meget i at gå galt.

Ifølge Dorthe Sestorf vil det være en stor fordel for både den psykisk sårbare, familien og medarbejderne i psykiatrien at sætte ind med en tidlig behandling og støtte frem for at vente, til den psykisk sårbare eventuelt er blevet retspsykiatrisk patient: “Det er langt bedre at sætte ind, før en psykisk syg begår kriminalitet og bliver retspsykiatrisk patient end efter.”

Formand for Det Sociale Netværk, Poul Nyrup Rasmussen, støtter dette udsagn. Han siger: “Det er så vigtigt, at vi prioriterer den tidlige og forebyggende hjælp og behandling. Helst skal vi sætte ind, inden det overhovedet bliver nødvendigt med indlæggelser. På den måde kan vi sikre os, at langt flere kan komme sig og få et liv, som de har lyst til at leve det.”


Kilder

Rapporter

“Beretning vedr. undersøgelse af psykisk syge kriminelles forløb i det psykiatriske system, 2007”

“Beretning vedr. undersøgelse af psykisk syge kriminelles forløb i det psykiatriske system, 2008”

“Psykisk sygdom og kriminalitet”

“Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere”

“Politiets anvendelse af skydevåben. En tværfaglig analyse af perioden 2002-2006”

“Brug af særforanstaltninger over for psykisk syge kriminelle i et menneskeretligt perspektiv”

“Kriminalitet begået af psykisk syge 1977-1999”

Artikler

“Psykisk syge fylder fængslerne”

“Høje hegn, sikrede vinduer og en dårligere psykiatri”

 “Tak fordi politiet skød min søn”

“Politiet skal hjælpe psykisk syge bedre”

“Arbejde er godt for sindet”