• English flag

Brugeren skal i centrum - dag 2

Psykiatribrugeren skal ikke blot involveres i egen behandling, men være en del af medarbejderstaben på alle niveauer i psykiatrien. Sådan lyder budskabet fra tre engelske professorer på dag to på konferencen ”Et skridt videre – rehabilitering og recovery frem mod 2015”. Også den danske forskningsoverlæge og ph.d. Lene Falgaard Eplov peger på, at bruger til bruger støtte er afgørende, hvis vi skal tage et skridt videre i psykiatrien.
16. maj 2012, 17:00

Både håbet og bruger til bruger-perspektivet er allestedsnærværende blandt de knap 500 deltagere på konferencen ”Et skridt videre – rehabilitering og recovery frem mod 2015”. Professor i psykologi, Mike Slade, der er leder af forskningen i recovery ved Kings College London, forklarer, at recovery typisk begynder, når du møder en anden, du føler dig forbundet med, og at håbet er det afgørende.

”Håb er centralt for recovery, og håbet kan forstærkes ved, at du opdager, hvordan du kan tage mere aktivt kontrol over dit liv. Denne proces kan styrkes ved at få indblik i, hvordan andre har fundet en vej frem.”

50 % medarbejdere med brugererfaring

Jed Boardman, der er psykiater og seniorrådgiver på Centre for Mental Health i London, peger også på håbet og fremhæver, at håbet til sammen med autonomi og muligheder er en afgørende faktor for recovery. Han siger endvidere: ”Vi bør i langt højere grad end i dag fokusere på, hvad personale og patienter har tilfælles, og vi bør respektere hinandens respektive viden. Der bør endvidere være bedre brugerinvolvering. Folk skal spille en central rolle i deres egen behandling, og behandleren skal begynde at fokusere mere på styrker frem for på symptomer og svagheder. Desuden er det vigtigt, at de professionelle er med til at bære håbet.”

Men det er ikke nok, at psykiatribrugere spiller en rolle i deres egen behandling, nej, ligeværdige partnerskaber skal tænkes ind som det ultimative mål. Det anfører professor i psykologi ved Centre for Mental Health i London, Geoff Shepherd. Derfor skal psykisk sårbare være en del af medarbejderstaben – de skal rekrutteres, uddannes og betales for deres arbejde. ”50 % af medarbejderne i en afdeling bør være medarbejdere med brugererfaring. Det vil være en fordel for alle parter. Det vil betyde, at klinikerne kan koncentrere sig om det, de er gode til – det kliniske arbejde – mens medarbejdere med brugererfaring kan fokusere på det, de kliniske medarbejdere ikke når; nemlig at tale med patienterne.”

Håbet vinder over realismen

Det er ikke kun de tre englændere, der på konferencens anden dag leverer vigtige budskaber. Også den danske forskningsoverlæge og ph.d., Lene Falgaard Eplov, brænder igennem med sit oplæg. Hun lægger ud med at fortælle, at hun altid har ment, at rehabilitering skal ske på tværs af sygdomme. Selv har hun i sin forskning i rehabilitering ladet sig inspirere af forskningen inden for hjerneskadeområdet, men da hendes mand blev ramt af en hjerneskade efter et hjerneblødning, opdagede hun, at psykiatrien faktisk var foran hjerneskadeforskningen indenfor recoveryområdet.

Hun fortæller om den kamp mellem håb og realisme, som hun stod overfor – som pårørende og som læge. Fra recovery-forskningen havde hun lært, at håbet var afgørende for en recovery-proces, men som læge var det meget svært for hende at se bort fra realismen. Hun så sin mand, der ikke kunne gå, og som havde svært ved at tale, og som alligevel havde det mål at vende tilbage til livet som psykiater og far. Hun besluttede sig for at lade håbet og mulighederne vinde over sin lægefaglige realisme, og hendes første budskab til forsamlingen lyder da også: ”Hvis vi skal et skridt videre i psykiatrien, så skal I lade være med at vurdere jeres patienters håb på, om de er realistiske eller ej. Og I skal endog være indstillede på i perioder at skulle være bærere af håbet.”

Bruger til bruger

Det andet budskab er baseret på Lenes erfaring af, at hun kunne fortælle sin mand nok så meget om forskning og fakta indenfor hjerneskadeområdet, men da han læste det samme i en bog skrevet af en læge, der havde været hjerneskadet efter en hjerneblødning – som ham selv – så tog han det til sig. Derfor er Lenes andet budskab, at bruger til bruger-perspektivet er afgørende, som det også er det i recovery-tilgangen. Hun siger: ”Bruger til bruger-støtte er helt afgørende. Vi skal sige tak til alle, der kan og vil yde brugerstøtte og dele ud af deres erfaringer. Men det er hårdt og krævende at bruge sig selv på den måde, og vi skal have respekt for, at det ikke er alle, der kan og skal det. Vi skal tage et skridt videre og få bruger-støtte inddraget i behandlingen.”

Det tredje og sidste budskab fra Lene Falgaard Eplov lyder – igen baseret på egne erfaringer – at psykiatrien skal benytte den bedste behandling for pengene, nemlig den evidensbaserede behandling.

Da Lene slutter sit oplæg, er der stående ovationer fra hele salen. Og Psykisk Sårbar tør godt – på alle tilhørernes vegne – sige tusind tak for en fantastisk bevægende og tankevækkende personlig og samtidig videnskabelig beretning. At den blev fortalt på dansk og med så meget kærlighed både til Lenes mand og til feltet – lægevidenskaben og psykiatrien – gjorde oplægget helt utroligt nærværende for alle. Tak for det – og tak til alle, der deltog på konferencen, og som forhåbentlig har fået inspiration med hjem til at arbejde med recovery.