• English flag

Sammendrag fra høringen - Ny socialreform

Der er brug for en ny socialreform, herunder en finansieringsreform. Det er budskabet fra de politikere og organisationer, der onsdag den 25. januar 2012 deltog i høringen.
25. januar 2012, 22:30

”Dette er ikke blot en ny, frustreret høring om, hvor dårligt det går. Eller om, hvor godt det alt sammen er. Eller at vi skal være verdens bedste til det ene eller det andet. Vi har inviteret til denne høring, fordi vi tror på en ny socialreform, og fordi vi ikke er bange for at tænke nyt og for at sige, at vi skal holde fast i vores værdier. En ny socialreform skal sætte mennesket først.” Sådan siger tidligere statsminister og formand for Foreningen Det Sociale Netværk, Poul Nyrup Rasmussen, da han byder velkommen til høringen ”Ny socialreform – hvad kan vi gøre bedre?”

Høringen finder sted den 25. januar 2012 i Fællessalen på Christiansborg, hvor organisationer og politikere er samlet på foranledning af de seks organisationer: Danske Handicaporganisationer, Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogerne, HK Kommunal, FOA og Foreningen Det Sociale Netværk.

Poul Nyrup Rasmussen siger om anledningen: ”Vi er en bred gruppe af organisationer, men vi er også en ansvarlig gruppe. En gruppe, som møder mennesker hver dag, og som møder udfordringerne. Vi har en livslinje med den virkelighed, der er altafgørende. Og vi har det til fælles, at vi gerne – sammen med politikerne – vil skabe en ny socialpolitik. Tag os på ordet – vi har de bedste intentioner!” lyder hans opfordring til politikerne.

En sammenhængende indsats for den enkelte borger

Under overskriften ”En sammenhængende indsats for den enkelte borger” lægger formand for Socialpædagogerne, Benny Andersen, ud med at fortælle, at borgerne oplever systemet som kassetænkende, og at sagsbehandlerne ikke tager hensyn til det enkelte menneske. Han slår fast: ”Der skal i mødet mellem borger og system vendes op og ned. Mødet skal foregå på borgernes præmisser, og hvordan den enkelte borger gerne vil mødes. Det er samtidig vigtigt at koordinere bedre. Som borger risikerer man at være i kontakt med alt for mange sagsbehandlere. Der er simpelthen brug for en kulturændring.”

Ifølge Cliff Kaltoft, sekretariatschef i Landsforeningen af Væresteder, var kommunalreformen et forsøg på at løse problemstillinger med et snuptag, men resultatet er blevet et system, der virker kaotisk på de mennesker, som i forvejen lever meget kaotiske liv. ”Tillid er fremtidens socialpolitik. Der skal være klare og opnåelige mål for det enkelte menneske. Deres tillid til systemerne kan lægge på et lille sted, og der er ofte meget forskellige forventninger til udfaldet af en sagsbehandling fra henholdsvis sagbehandler og borger,” siger Cliff Kaltoft.

Også Hans Andersen, folketingsmedlem for Venstre, taler om forventninger. Han spørger: ”Hvordan afstemmes forventningerne? Vi kan lade os inspirere af sundhedsvæsenet. På kræftområdet er der eksempelvis indført kræftpakker. Måske vi skal indføre Servicepakker på socialområdet – så vi sikrer, at der fra starten er skitseret et forløb, man som borger skal igennem. Så man for eksempel ved, hvad der skal til for at komme i et beskæftigelsestilbud?”

Ifølge Annette Vilhelmsen, folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti, er det afgørende, at en ny socialreform også er en værdireform. ”For SF er det afgørende vigtigt, at systemet bliver afbureaukratiseret. At borgerne oplever at have reel indflydelse. Borgeren skal have en fleksibel og enkel indsats, og vedkommende skal opleve sig anerkendt. Der skal være vilje til at tænke og handle anerkendende,” siger Annette Vilhelmsen og peger på, at der bør indføres tværgående teams med en fast kontaktperson til den enkelte borger.

Fremtidige principper for finansieringen af det specialiserede socialområde

Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer, lægger ud under overskriften ”Fremtidige principper for finansieringen af det specialiserede socialområde”. ”En af de ting, vi altid skal tænke på, og som altid betyder noget, er: Hvad koster det? Derfor er der for mig at se brug for en finansieringsreform,” udtrykker Stig Langvad og foreslår otte input til en sådan reform (se boks).

Johannes Engers Gregersen er ph.d. ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og forsker i kommunernes styring på socialområdet. Han anfører, at der er modstridende interesser i den offentlige sektor: ”Der er masser af såkaldt ’onde problemer’, som skal løses – problemer, hvor der ikke er enkle løsninger. Vi kan kun lave løsninger, der er uperfekte, for når nogle problemer løses, bliver andre problemer skabt. Eksempelvis troede vi, at vi løste problemerne ved at give kommunerne al ansvaret, men resultatet blev, at de løste opgaven ved at skabe en perlerække af forvaltninger.”

Ifølge Johannes Engers Gregersen er der to mulige løsninger – enten bør markedskræfterne styrkes, så der er en reel konkurrence, eller også bør den politiske styring styrkes.

Medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti indrømmer, at hun ikke har en mirakelkur til socialområdet. Hun har dog et bud på en løsning: ”Økonomi spiller ofte ind på dette område. Man kunne måske lave en pulje, hvor alle kommuner betaler ind, så der ikke blev den kamp mellem kommuner om, hvem der skal betale for hvilken dyr borger. Nogle gange tænker man måske lidt for kortsigtet på økonomien. Og det kan give bagslag – både for borgeren og økonomien på lang sigt.”

Også Pernille Skipper fra Enhedslisten taler for, at økonomien ikke må styre. Hun siger: ”Det må ikke være økonomien, der styrer. Derfor må vi overveje, om der skal en statslig eller regional finansiering til.”

Retssikkerhed – også i økonomisk stramme tider

Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening, pointerer under overskriften ”Retssikkerhed – også i økonomisk stramme tider”, at diskussionen om, at det specialiserede område er for dyrt, startede, da krisen startede i 2008. Hun anfører endvidere, at kommuneaftalen for 2012 var problematisk i og med, at serviceniveauerne fremover skulle indgå i ankeafgørelserne. ”Det er her, det bliver kriminelt. Aftalen er et problem, for hvordan skal man afgøre, hvornår noget er for dyrt? Hvornår skal sagsbehandleren vægte mellem lov/behov/pris? Det er en umulig situation at sætte sagsbehandlerne i. Og også en problematisk situation at sætte borgeren i.”

Bettina Post slutter af med en opfordring til regeringen om at holde fast i de gode intentioner om ikke at forringe klagesystemet. Hun følges op af et opmuntrende indlæg fra Trine Schultz, der er lektor ved Juridisk Institut, Aalborg Universitet. Trine Schulz fortæller om den kommende reform af klageretten, at hun ikke mener, den vil blive ændret væsentligt. Hun siger: ”Jeg tror ikke, der bliver tale om en reel ændring af loven. Der vil derimod blive tale om en præcisering. Alternativt vil der være tale om en væsentlig og afgørende ændring i prøvelsesgrundlaget hos de sociale myndigheder. Konsekvensen vil være, at borgerne må føre sag ved domstolene for at få en fuld legalitetsprøvelse – men det tror jeg simpelthen ikke på.”

Malene Lorentzen, der sidder i Folketinget for Det Radikale Venstre, har hæftet sig ved de mange negative udsagn om kommunalreformen, som hun ikke finder så problematisk. ”Jeg er ikke af den opfattelse, at alt i forhold til kommunalreformen har været dårligt. Det er ikke alene negativt, at kommunerne har hjemtaget pligterne – der er også sket innovative løsninger. Der er dog en undersøgelse på vej, som fokuserer på, om der har fundet en afspecialisering sted? Hvis det er tilfældet, at der er sket en afspecialisering, tror jeg ikke på, at vi skal ændre alt tilbage. Jeg tror på, at vi i lang højere grad skal få kommunerne til at samarbejde og lære af hinanden.”

Medlem af Socialdemokratiet, Olav Hav, siger derimod: ” Jeg synes ikke, hjemtagningsøvelserne har været smukke. Noget af det, jeg har været allermest ked af på dette område i de senere år, er de borgere, der har stået helt magtesløse overfor systemet. Det er ikke ordentligt. Vi må diskutere præmisserne, og om de er gode nok. Og jeg mener simpelthen, at den specialisering, som samfundet har brug for, er røget sig en tur. Vi har en opgave i at værne om de rester, der er tilbage. Og det skal gøres på en ordentlig måde.”

Erfaringerne samles i Hvidbog

Per Støve fra HK Kommunal runder dagen af med at se fremad: ”Regeringen har overtaget mange udfordringer på det sociale område. Der er noget at gå i gang med – derfor vil vi gerne her i arrangørgruppen tilbyde at hjælpe politikerne – både på Christiansborg og i KL – med at vende tilbage til sporet. Vi vil også gerne byde ind med vores viden ved, oven på dagens høring, at udarbejde en hvidbog, som samler erfaringerne på området.”