• English flag

Filmklip fra Konferencen

ANTV havde sendt sin reporter Lise Jul, da Det Sociale Netværk af 2009 afholdt formiddagskonferencen “Psykisk sårbarhed i et økonomisk perspektiv – hvordan skaffer vi ressourcerne?”

Håb til konferencen

En række nøglepersoner fortæller om deres forventninger og håb til resultatet af konferencen. Palle Simonsen fra Det Sociale Netværk af 2009 håber eksempelvis, at konferencen kan medvirke til, at psykisk sårbare bliver opprioriterede økonomisk og dermed også behandlingsmæssigt: Håb til konferencen.

Recovery

Se bl.a. socialminister Benedikte Kiær udtale, at hun ikke arbejder for enkelte solstråler, men for solskin, og at hun derfor ønsker mere fokus på recovery i den sociale indsats over for sindslidende: Recovery.

Folkeskolen er ikke inkluderende nok

Her fortæller Jan Trøjborg, formanden for KL, at 25 % af eleverne i folkeskolen får en diagnose, og at udgifterne til specialundervisning er stærkt stigende. Det får Palle Simonsen fra Det Sociale Netværk af 2009 til at konkludere, at folkeskolen ikke er inkluderende nok: Folkeskolen er ikke inkluderende nok.

Fra satspulje til finanslov

Både Danske Regioners formand Bent Hansen og Palle Simonsen fra Det Sociale Netværk af 2009 slår fast, at det er vigtigt, at psykiatrien bliver flyttet fra satspuljemidler til finansloven: Fra satspulje til finanslov.

Fra førtidspension til rehabiliteringsydelse

For mange mennesker med psykisk sårbarhed tildeles førtidspension, siger bl.a. Palle Simonsen og Bent Hansen. Det Sociale Netværk af 2009 foreslår, at man i stedet for giver en rehabiliteringsydelse på dagpengeniveau, imens folk er under behandling: Fra førtidspension til rehabiliteringsydelse.

Prioriter psykiatrien!

Palle Simonsen fra Det Sociale Netværk af 2009 afrunder konferencen med en opfordring til politikerne om at prioritere psykiatrien samt til konferencedeltagerne om at engagere sig og stå sammen om arbejdet for at bedre vilkårene for psykisk sårbare: Prioriter psykiatrien!