• English flag

Sammendrag fra dagen

”Tak fordi så mange mennesker møder op her i dag og synes, det er relevant at drøfte regeringens udspil til en reform af fleksjob og førtidspension. Vores timing er relativ god. Specielt fordi vi har fået regeringen til at præsentere sit forslag om en seniorførtidspension i dag, hvor vi sætter det til debat. Vi vil i dag drøfte, om regeringens udspil til reform af fleksjob og førtidspension rammer rigtigt,” siger Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer, da han byder velkommen til konferencen ”Udstrakt hånd eller knytnæve? – en høring om reform af fleksjob og førtidspension” på Axelborg i København.

Stig Langvad giver selv et bud: ”Set med mine øjne som repræsentant for de danske handicaporganisationer, så tror vi på, at en tidlig og aktiv indsats vil være svaret. I forbindelse med regeringens fremsatte forslag er forebyggelse stort set fraværende. Jeg frygter, at reformen udelukkende er en spareøvelse og ikke en investering i menneskelig værdi.”

Dagens anden arrangør, formand for Foreningen Det Sociale Netværk, Poul Nyrup Ramussen, følger op på Stig Langvads kommentarer. Han siger: ”Den her debat er vigtig. Det er selve kernen i begrebet velfærdssamfund, vi tager fat på. Det, vi forstår ved et dansk samfund, er, at vi tager vare på hinanden og ikke kun på os selv. Det, regeringen lægger op til med sin reform, har langtrækkende konsekvenser for en lang række mennesker. Ydelsesniveauet svarende til nedsat kontanthjælp afspejler ikke behovet for tryghed. Når man er tryg, så tør man at prøve nyt, at udfordre sig selv. Når man er utryg økonomisk, så tør man ikke.”

Bedre tilbud

Blandt dagens oplægsholdere er Lene Falgaard Eplov. Hun er overlæge og ph.d. ved projektenheden for rehabilitering ved Psykiatrisk Center Ballerup, og hun fortæller, at hun har lært af sine patienter, at der ikke findes nogen, der ikke ønsker at arbejde, hvis de kan. Hun har følgende input til politikerne: ”En virksom førtidspensionsreform skal give plads til individualiserede tiltag, for det, der kan gavne én gruppe kan skade en anden. Desuden er det afgørende, at vi højner kvaliteten af de indsatser, der tilbydes, især for patienter med ikke-psykotiske lidelser såsom angst og depression. Behandlingsindsatsen over de grupper er langt fra tilstrækkelig.” 

Endvidere er det ifølge Lene Falgaard Eplov afgørende, at vi bruger de udenlandske erfaringer på området, og dem supplerer Merete Nordentoft med. Hun er professor i psykiatri ved Københavns Psykiatriske Center og fortæller, at hvis mennesker med en psykisk lidelse skal tilbage til arbejde, så er den bedste løsning, at de kommer ind på det ordinære arbejdsmarked og får tilknyttet en fleksibel og tilpasset støtte.

Rummeligt arbejdsmarked

Arbejdsmarkedet fyldte meget blandt dagens oplægsholdere. Hvis vi skal mindske antallet af mennesker med fysiske og psykosociale handicap på kanten af eller uden for arbejdsmarkedet, er det afgørende, at regeringen skaber ordentlige rammer og kompensationsordninger – så skal arbejdspladserne nok klare resten. Det fremhæver seniorforsker ved SFI, Steen Bengtsson.

Men regeringen arbejder i den gale retning, mener Mette Kindberg, næstformand i HK. Hun siger: ”Regeringen lægger op til, at mange af problemerne kan løses på arbejdspladserne, men desværre viser SFI’s årbog over socialt engagement, at der er sket et fald i personer ansat på særlige vilkår. Min konklusion er, at man skal bruge de danske traditioner med at inddrage arbejdsmarkedets parter i udarbejdelsen af en fremadrettet strategi.”

En af de danske virksomheder, der har gode erfaringer med at ansætte psykisk sårbare, er Grundfos A/S. Production section supervisor i Grundfos A/S, Arne Nygaard, fortæller, hvad der skal til for, at andre virksomheder følger trop: ”Hvis arbejdspladserne skal tage et ansvar for at få medarbejdere med funktionsnedsættelser integreret, er det nødvendigt, at ordningerne bliver forenklet. Det skal være let for virksomhederne at administrere ordninger såsom løntilskuds- og mentorordningen. Er der bare én bøvlet sag, skal der ti gode til at opveje den, og derfor er lovforenkling helt afgørende. Desuden er det vigtigt at fokusere på tæt samarbejde mellem det enkelte jobcenter og virksomheder.”

Udviklingsforløb med indhold

Mange af dagens oplægsholdere udtrykker en bekymring omkring de udviklingsforløb, som regeringen lægger op til. Formand for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post, siger: ”Regeringen vil først sætte udviklingsforløbene i gang efter, at alle andre muligheder er afprøvet. Det, mener jeg, er forkert, for så vil det jo blot betyde, at de samme unge som nu får førtidspension, når at blive lige så syge og belastede af krav fra beskæftigelsesindsatsen, som de gør nu – blot uden at få godkendelse til pension af det. Man skal finde dem, før det er kommet så langt.”

For Vibeke Jensen, der er beskæftigelseschef i Århus Kommune, er udviklingsforløb en god løsning. ”Vi kan gøre nogen en bjørnetjeneste ved ikke at gøre en indsats proaktivt. I dag tilkender vi ind imellem førtidspension for hurtigt. Vi gør ikke en stor nok indsats ved at støtte et forløb, der kan føre til noget. Det er vigtigt, at vi hjælper folk ind i en sammenhæng og hjælper dem på fode igen, og der er udviklingsforløb med det rigtige indhold et godt bud.”

Personlige erfaringer

Regeringen har foreslået, at unge ikke skal på førtidspension men skal motiveres til at komme i arbejde ved at være på nedsat kontanthjælp. Det er ikke løsningen ifølge Andreas Kilden, der er udviklingskonsulent i Århus Kommune, og som har en psykiatrisk diagnose. Han mener bestemt ikke, at en lavere ydelse kan bruges som incitament til at få psykisk sårbare ud på arbejdsmarkedet. Han siger: ”Da jeg lå dybt deprimeret på min sofa og ikke troede på, jeg kunne afslutte min uddannelse, få et arbejde, en kæreste etc., så tror jeg ikke, det ville hjælpe at være fattig. Jeg tror egentlig, jeg havde problemer nok i forvejen. Det, der flyttede noget, var at komme i gang med et projekt – at jeg fik afsluttet min uddannelse, var med til at lave handleplansudvikling inden for psykiatrien og kom i jobprøvning.”

Heller ikke Sarah Glerup, der er stud.mag. i medievidenskab og repræsentantskabsmedlem i Muskelsvindfonden, mener, det vil motivere positivt at blive presset på pengepungen. Hun siger: ”For mig tager det tre timer at komme i bad – det er der ikke en reform, der kan ændre på. Den kan heller ikke ændre på, at arbejder jeg fuld tid, så er jeg så træt, når jeg kommer hjem, at jeg ikke kan trække vejret selv. En reform kan heller ikke få muskelsvind til at gå over.”

For cand.mag. i engelsk og lingvistik og medlem af Dansk Blindesamfund, Tina S. Thøgersen, er det vigtigt med støtte i hendes arbejde. Hun fortæller: ”Jeg kunne godt bruge en mentor for at finde ud af, hvad der forventes af mig. Jeg kender godt kulturen på den danske arbejdsplads, men jeg føler mig alligevel som en udlænding.”

Politikerduellen

Også flere folketingspolitikere deltager i høringen. Heriblandt Venstres Ellen Trane Nørby, Socialdemokraternes Mette Frederiksen og De Radikales Anne Marie Geisler Andersen, som deltager i dagens debatpanel. Og der er forskelle at spore i holdningerne. Ellen Trane Nørby udtaler: ”Vi mener, det er vigtigt med aktive udviklingsforløb, og at vi kigger på folk som hele mennesker. Det er vigtigt at styrke mennesker og give dem, der har vilje og mod til at komme på arbejdsmarkedet, mulighed for det. Vi håber, at de udviklingsforløb kan være med til at styrke de unge.” Ellen Trane Nørby mener desuden, at det vil motivere de unge til at komme tilbage på arbejdsmarkedet, hvis de kommer på en ydelse svarende til nedsat kontanthjælp.

Ifølge Anne Marie Geisler Andersen er det mest foruroligende ved regeringens udspil den lave sats. Hun siger endvidere: ” Vi skal sikre bedre behandling i det psykiatriske system og et mere rummeligt arbejdsmarked. Det er vigtigt med udviklingsforløb, og at der er tid og ro til at komme sig. Ligeledes er det vigtigt med en tovholder, som koordinerer indsatsen. Jeg tror, den største udfordring er både at forvente nok af mennesker med psykiske lidelser og at give tilpas med ro.”

Mette Frederiksen er bekymret over regeringens udspil. Hun siger: ”Jeg er ret bekymret over de udviklingsforløb, regeringen lægger op til. Ideen er god nok, men det kræver, at der er et ordentligt indhold. Desuden er det nødvendigt, at man ser på sammenhænge. Stigningen i antallet af førtidspensioner, der tildeles på baggrund af en psykisk lidelse, hænger sammen med en elendig aktivering, at vi stort set ikke revaliderer længere, manglende sammenhæng i den sociale indsats og lange ventetider i psykiatrien. Hvis vi skal forhindre tallet i at stige, så er vi nødt til at se på de bagvedliggende årsager.”