• English flag

Dialoggruppe 4

Bevar håbet: Om at være pårørende og samarbejde med den psykisk sårbare og behandlingssystemet.

Moderator: Dorte Nielsen, næstformand i PS Landsforening, pårørende til spiseforstyrrede.

Paneldeltagere: Anne Marie Bukholt, sygeplejerske og konsulent i ungdomspsykiatrien. Lis Zabinski, ledende socialrådgiver i Region Hovedstaden.

Dorte Nielsen:
Det kan være udfordrende at være pårørende og skulle samarbejde med både med den sårbare og behandlingssystemet. Lad os i dag have fokus på det fremadrettede. Det konstruktive og hvordan det kan blive bedre. Brug vores erfaringer til at tale om, hvordan det bliver bedre. Målet er inspiration.

De pårørende er en ressource. Vi møder også mange udfordringer. Jeg vil gerne, at vi som pårørende anerkendes som den ressource og støtte, vi er. De pårørende skal have supervison og støttepersoner.
 
Lis Zabinski: De ansatte i systemet er åbne overfor og ønsker at samarbejde med de pårørende på konstruktiv vis. Hun er både professionel og pårørende og har mange års erfaring som pårørende. Svært både at være pårørende og professionel i familien – ikke muligt at have begge roller.

Frem for at kaste skyld på de pårørende og frem for at være skeptisk overfor behandlingssystemet: Fælles ansvar at sikre den fremtidige positive udvikling.

Samarbejde med pårørende er et indsatsområde i de psykiatriske centre i hele Region Hovedstaden. De pårørende skal ses som ressourcepersoner i behandlingen. Sammenhæng og kontinuitet er afgørende betydning for pårørende, brugere. Der er stadig meget, der skal blive bedre – headspace kunne være fint i Danmark.
Tiltag i forhold til de pårørende: Psykoedukation.

Anne Marie Bukholdt:
Holdning til diagnoser: en slags overlevelsesstrategi: Vi skal fjerne fokus fra symptomer til, hvad der ligger bag diagnoserne; hvad symptomerne for en mestringsstrategi er.

Hun mener, hjemmebehandling er en god ting. Ved hjemmebehandlingen kan ressourcerne opdages, og familien kan inddrages mere aktivt. Anne Marie deltog i hjemmebehandlingen med spiseforstyrrede: Deltog i måltiderne. Det foregår på familiens præmisser. Ved at komme ind i hjemmet bliver der fokus på de andre aspekter af den sårbare og dennes ressourcer. Og alt det der er udenfor problemet bliver tydeligt. Fokus på det hele menneske – der hvor sygdommen trækker sig.
 
Mere samarbejde: Vigtigt med fælles tiltag og fælles front – dannes i samråd mellem Anne Marie, den sårbare og de pårørende. Hvor er det den unge gerne vil ende op – hvad er målet? Det bliver den unges og familiens mål - og det kan den sårbare bedre forholde sig til og kæmper derfor mere.