• English flag

Faglige Netværk

- vi kommer længst med at samarbejde

I Det Sociale Netværk har vi altid fokuseret på samarbejde og netværk, for det er, når vi samarbejder, når vi går sammen om at komme med unikke løsninger til fælles udfordringer, at vi får de bedste resultater.

Derfor har vi også igangsat nye faglige netværk, hvor vi vil stille skarpt på de mange metoder, som vi har arbejdet med her i huset, hvor vi vil udbrede de mange erfaringer, som vi har gjort os i arbejdet med børn og unges mentale helbred, der er en af vores tids store samfundsmæssige udfordringer. Eksempelvis headspace, hvor vi har gode erfaringer med at rådgive børn og unge i samarbejde med kommuner og regioner, så vi minimerer overgangene i systemet og sikrer, at der bliver taget hånd om de unges mentale helbred.

Udover de gode erfaringer vil vi i vores projekter samle nogle af landets førende eksperter, der vil være med til at stille skarpt på, hvordan vi som samfund, enkeltindivider og fagpersoner kan hjælpe landets børn og unge.

Med andre ord i Det Sociale Netværks fagnetværk vil du få masser af brugbare og konkrete redskaber til arbejdet med at fremme unges mentale helbred.

Klik her og læs om vores netværk for mental sundhed.