• English flag

Det store skridt mod et rummeligt arbejdsmarked

Kun hver fjerde borger med en behandlingskrævende psykisk lidelse havde i 2014 et arbejde. Manglende fleksibilitet og viden om psykisk sårbare samt arbejdsmarkedets indretning var nogle af de barrierer, som blev diskuteret, da PsykiatriNetværket satte fokus på, hvordan vi får flere psykisk sårbare i arbejde.
24. juni 2015, 11:45

”Det skal kunne betale sig at arbejde.”

Venstres slogan og kampagne har fyldt meget i den netop overståede valgkamp. Det samme kan man ikke sige om udfordringen i forhold til at skabe bedre rammer for, at psykisk sårbare kan blive en del af arbejdsmarkedet.

Et tema, der har glimret ved sit fravær i den netop overståede valgkamp.

Hundredtusinder kan spares om året
Det er til trods for, at der er utroligt mange penge at spare i forhold til at inkludere psykisk sårbare. En ny undersøgelse fra KORA viser, at for hver udsat ledig, der kommer i job, er den årlige gevinst for samfundet på mellem 122-136.000 kr. om året, mens den er på 42.000 kr. om året for en ledig, der kommer i fleksjob.

Det dækker over, at den ledige øger sin lønindkomst og dermed bidrager med mere i skat men også færre afledte effekter i form af udgifter relateret til kriminalitet, behandling af misbrug, sundhedsydelser og medicin.

Blandt andet derfor havde PsykiatriNetværket invitereret en lang række aktører til at diskutere, hvilke barrierer, der forhindrer inklusionen af psykisk sårbare, når det nu er en samfundsmæssig god forretning.

Derudover har en lang række erfaringer vist, at netop en tilknytning til arbejdsmarkedet kan være afgørende for den enkeltes evne til at komme sig, hvad enten man har en depression eller andre psykisk lidelser.

Vi savner ekspertise
Til at kaste lidt lys over de udfordringer, som jobcentrene står overfor, deltog Bornholms chef for det lokale jobcenter, Allan Westh.

Han kunne fortælle, at på Bornholm var en tredjedel af de borgere, der kom i centeret, psykisk sårbare, og at jobcenterets primære udfordring var manglende tværfaglig ekspertise, så de blandt andet kunne vurdere, hvornår folk var klar til, at behandling kunne foregå parallelt med en beskæftigelsesindsats.

For det var begrænset, hvad folk fik af hjælp og støtte, når de kom ud af behandlingssystemet, så derfor skulle jobcenteret ofte også bistå med en psykosocial indsats, som ikke blev varetaget andre steder.

”Vi skal have et fleksibelt arbejdsmarked”
Fra DI’s stol og andre dele af panelet efterlyste man et meget mere fleksibelt arbejdsmarked. Allan Agerholm, der til dagligt er adm. direktør i koncernen bag Bella Centeret og Hotel Crown Plaza, kunne fortælle, at de i en række år har stået med åbne arme i forhold til at få ansat psykisk sårbare, men at jobcenteret ikke har henvist nogen ansøgere i deres retning.

Der var også stor enighed i forhold til at få lavet et meget mere fleksibelt arbejdsmarked, hvor det skulle være nemmere at ansætte folk i fleksjob og på nedsat tid.

”Der er et stort potentiale for inklusion af flere psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, hvis vi kunne blive bedre til at tænke i kompetencer, og hvor stort et ansvar den enkelte kan holde til. Min fulde tid er noget mere end 37 timer, mens andre kan bidrage effektivt og kompetent i 20 timer. Vi erhvervsledere må derfor blive skarpere til at definere opgaver og ansvarsområder, således at vi får større fokus på kompetence frem for timer,” sagde Trine Lindahl fra Sherpa, der har specialiseret sig i at rådgive psykisk sårbare i forhold til at komme tilbage til arbejdsmarkedet.

Det billede kunne protektor i Foreningen Det Sociale Netværk og stifter af headspace Danmark, Poul Nyrup Rasmussen, nikke genkendende til.

”Det, vi hører fra vores virksomhedsnetværk i headspace Esbjerg, er, at det er alt for besværligt med fleksjob. Virksomhederne er ikke interesserede i at udfylde en masse blanketter og vente i måneder,” fortalte Poul Nyrup Rasmussen.

Virksomhedsnetværk er vejen frem
Derfor har man oprettet et netværk af 15 virksomheder, der tager unge i joblæring, giver dem fuld løn i måneder og forpligter sig til at integrere dem i virksomheden. Et projekt uden kommunale kroner men også uden det dertil hørende bureaukrati.

”Og det virker. Siden vi slog dørene op, har vi haft knap 20 unge mennesker ude i jobprøvning”, fortalte Poul Nyrup Rasmussen.

Opgør med kulturen på arbejdet
En anden af de store udfordringer der er i forhold til at få psykisk sårbare ud på arbejdsmarkedet, handler om, at vi som kolleger i høj grad stadig har betænkeligheder ved at have en kollega, der har en psykisk sygdom.

Men også her har man inden for de seneste år set en mindre holdningsændring. I 2005 udtrykte to ud af tre danskere betænkeligheder ved at have en kollega med en psykisk sygdom, mens blot halvdelen af de adspurgte i 2014 var skeptiske.

”Der må jeg sige, at jeg tror, at det arbejde, som Poul Nyrup Rasmussen har lavet med begrebet psykisk sårbar og kampagnen En Af Os, har haft indflydelse her. Vi må så håbe, at det kan betyde, at flere virksomheder måske vil være mere åbne for at ansætte mennesker, der har en psykisk sygdom i fremtiden”, konstaterede Mogens Seider og tilføjede:

”Det sjove er jo, at de ikke vil have en speciel indsats eller føle sig særlige. De vil have det som alle andre har, behandles som alle andre, og derfor er det også vigtigt, at vi skaber et arbejdsmarked, der kan rumme dem”.

Denne erkendelse har også fundet vej til Folketinget. Tilbage i april fandt Folketinget fælles fodslag og vedtog et forslag, der opfordrede regeringen til at nedbringe antallet af mennesker med en psykisk sygdom, der har dårlige tilknytning til arbejdsmarkedet.

Du kan læse mere om headspaces virksomhedsnetværk her.