• English flag

Peers i psykiatrien kræver pionerånd

På en lang række afdelinger og i flere kommuner har man startet nye projekter med peers, tidligere brugere, der skal støtte andre psykisk sårbare og vise, at det er muligt at komme sig over en psykisk sygdom. Hvad det betyder for psykiatrien, valgte Det Sociale Netværk at sætte fokus på under dette års Folkemøde.
24. juni 2015, 12:08

Siden 2014 har nye knopskud bredt sig i den danske psykiatri. Peers – tidligere brugere – er blevet ansat på psykiatriske afdelinger, og flere kommuner har igangsat projekter, hvor de tidligere brugere også skal være en støtte og hjælp for borgere, der selv kæmper med en psykisk sygdom.

En af de borgere, der havde fundet vej til paneldebatten på Folkemødet, var Klavs Serup Rasmussen, der selv har været indlagt, og som i dag er projektleder for et peer-projekt under Det Sociale Netværk i samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri og kommunerne Helsingør, København og Rudersdal samt Psykiatriforeningernes Fællesråd i Region Hovedstaden.

”Kort fortalt er en peer-medarbejder en, der bruger sine egne erfaringer med en psykisk sygdom og at komme sig til at være et forbillede for andre borgere og brugere af psykiatrien,” fortalte Klavs Serup Rasmussen fra scenen og tilføjede:

”Med andre ord er en peer en rollemodel, der viser, at der en vej ud af sygdommen, men samtidig kan en peer også møde den syge på en anden måde, i øjenhøjde, hvor det er muligt at balancere mellem omsorg og krav, fordi peer medarbejderen ved, hvad man kæmper med som psykisk sårbar.”

Vi må gå nye veje
Klavs har længe ment, at der må ske drastisk ting, hvis man skal sikre den sammenhæng mellem sektorerne, som politikere, patienter og personale har problematiseret gennem en årrække.

”Så længe, der ikke er nogen, der stiller sig i borgerens sko, er der en risiko for, at det systemerne gør, ikke passer til det, der er brug for.” sagde Klavs Serup Rasmussen og fortsatte:

”Men det er en udfordring for det enkelte system at tænke ud over sine egne rammer. I det lys er peermedarbejderen et frisk pust, for de kan netop sætte sig i borgernes sko”.

Helsingør Kommune går forrest
En af de kommuner, der er gået forrest i samarbejdet, er Helsingør Kommune, hvor borgmester Benedikte Kiær, der også er formand i Det Sociale Netværk, havde fundet vej til debatten.

”Der er alt for mange, der er psykisk sårbare i en sådan grad, at de ikke kan håndtere uddannelse, arbejde og familielivet. Det har store konsekvenser for familien, venner og det enkelte menneske, og derfor er det også vigtigt, at vi laver nye tiltag, der kan hjælpe psykisk sårbare til at komme sig”, sagde Benedikte Kiær om Helsingørs grundlag for at begynde at arbejde med peers.

Projektet i de tre kommuner og Region Hovedstaden løber frem til 2018.

Det kræver pionerånd
Men inklusionen af peer medarbejdere er ikke bare ligetil, fortæller Christina Waagstein, der er uddannet læge og har arbejdet på forskellige psykiatriske afdelinger, som har fået peers ind i personalegruppen.

”Det er ekstremt vigtigt, hvis peers ikke skal blive en opposition eller en slag modkultur, at man får defineret og fastlagt, hvilke roller de har”, sagde hun og tilføjede:

”Peers er på mange måder pionerer, men personalet er også pionerer. Det må være svært at komme ud og skulle definere sin rolle, som delvist bliver etableret hen ad vejen. Samtidig står personalet over for, at der pludselig er en ny faggruppe, som man skal forholde sig til og som skal integreres”.

Gode foreløbige resultater
I Danmark er brugen af peers så nyt et koncept, at der ikke er mange resultater at trække på, men et af de steder, hvor de har haft virkelig gode foreløbige resultater er i Region Hovedstadens Psykiatri.

Her har de arbejdet med peers i Ballerup, Frederiksberg og Købehavn, siden de startede et pilotprojekt i juni 2013, og næsten hver patient, der har benyttet sig af tilbuddet, vil anbefale brugen af peers til andre patienter.

”De bidrager med nogle helt andre perspektiver og bare det, at man har en peer ansat, ændrer faktisk sproget på en afdeling. Det gør en forskel, selvom de muligvis laver nogle af de samme ting, som det andet personale gør”, fortæller Lone Petersen, der er projektleder for recovery-mentorerne i Region Hovedstadens Psykiatri og leder på Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery.

Værdien ved at involvere peers kan være svære at måle, men en række undersøgelser fra England viser, at brugen af peers giver fuld valuta for pengene. For det første får både peermedarbejderen og brugeren et stort udbytte af deres dialog og interaktion. Men samtidig viser undersøgelserne også, at der er en række sideeffekter.
Kollegaerne på de forskellige afdelinger får skærpet deres fokus på recovery, hvilket også siver ud til andre dele af organisationerne.

Du kan læse den britiske undersøgelse her. 

Og du kan læse mere om projektet i Peer-støtte i Region Hovedstaden her.