• English flag

”Vi må for alt i verden ikke tabe de unge på gulvet”

I to debatter fredag eftermiddag havde Foreningen Det Sociale Netværk og PsykiatriNetværket sat fokus på unges mentale helbred og børn og unge som pårørende. Der blev diskuteret og set på, hvordan vi kan sætte ind over for landets unge, som har fået det dårligere mentalt inden for de seneste 20 år.
24. juni 2015, 11:48


Gennem de seneste 20 år har landets unge fået det mentalt meget værre. Forekomsten af stress hos unge mellem 16 og 24 år er fordoblet. De har fået flere søvnproblemer, flere unge får konstateret psykiske sygdomme, de får mere medicin, tager flere hovedpinepiller, og de unge piger især går meget mere til psykolog.

Tallene taler sit tydelige sprog og viser, at det er sværere at være ung i dag. Det konkluderede i hvert fald både Lisbeth Zornig fra Huset Zornig, protektor i Foreningen Det Sociale Netværk, Poul Nyrup Ramussen, og formand for Dansk Psykolog Forening, Eva Secher Mathiasen.

”Vi ser mange flere unge mennesker, der har svært ved at håndtere ungdomslivet. De skal balancere mellem arbejde, skole samt at være en god ven, der er for mange forventninger, og de unge føler, at de skal gøre alting perfekt. Det er der ikke mange, der kan håndtere”, sagde formand i Dansk Psykolog Forening, Eva Secher Mathiasen.

Tidlig indsats er vejen frem
Både i huset Zornig og i Foreningen Det Sociale Netværk har man forsøgt at sætte fokus på de unges problemer med forskellige tiltag.
Eksempelvis har man via en række lokale afdelinger af initiativet headspace i Foreningen Det Sociale Netværk skabt gode resultater ved at uddanne unge frivillige til at rådgive og støtte andre unge med psykiske problemer og hjælpe dem til at tage hånd om deres problemer.

Netop headspace blev fremhævet for at gøre tingene anderledes og for netop at skabe en vis form for social innovation, hvor private fonde, kommunerne og civilsamfundet i form af frivillige løfter en vigtig opgave i fællesskab.

”headspace er noget af det mest geniale, jeg har set. Det burde simpelthen være i enhver kommune”, sagde Lisbeth Zornig og tilføjede:
”Det, at man får fat i de unge tidligt, inden problemerne vokser sig for store, gør en kæmpe forskel”.

Og det er netop også derfor, at Jesper Christensen (S), socialborgmester i Københavns Kommune, og Hanna Line Jakobsen, projektchef med ansvar for uddeling af midler til sociale formål, har valgt at gå ind i samarbejdet omkring headspace – fordi projektet hviler på en forebyggende grundide og bidrager til, at der bliver sat ind over for de unge, inden ensomhed og isolation slår rødder, og de unge har behov for behandling.

De unge er vores fremtid
Det seneste fokus på de unges mentale problemer har også sat fed streg under, at psykiske problemer øger risikoen for, at den unge falder ud af uddannelsessystemet. Både på erhvervsrettede uddannelser og på universiteterne er der et særligt stort frafald blandt unge med mentale problemer.

”De unge er vores fremtid, og vi bliver nødt til at sætte ind tidligt og lave forebyggende tiltag, hvis vi ikke skal risikere, at vi får en masse unge med psykiske problemer, der har behov for behandling. Vi ved, at tre ud af fire, der udvikler en psykisk sygdom, får problemer inden 24-års alderen, så derfor er det vigtigt, at vi sætter ind. Vi må for alt i verden ikke tabe de unge på gulvet”, sagde Poul Nyrup Rasmussen.

Moderen forsvandt
En af de vigtige risikogrupper, som der skal sættes ind overfor, er børn af forældre med psykiske lidelser.

Derfor havde PsykiatriNetværket også sat en række foreningsfolk, fagfolk og politikere i scene for at diskutere, hvordan man kunne forbedre inddragelsen af børn og lave tilbud, der tilgodeser deres særskilte behov, og som gør, at de selv fået taget hånd om deres psykiske problemer.

For at få syn for sagen havde PsykiatriNetværket inviteret 18-årige Natascha fra Bornholm til at deltage i debatten og fortælle sin personlige historie.

Hun har oplevet at have en mor, der pludselig fra den ene dag til den anden tog begge ben på nakken og forsvandt, som følge af en hashpsykose.

Det hjælper at tale om det
”Det var svært, jeg havde mest af alt lyst til fortælle det til folk, men jeg turde ikke. Jeg håbede, at de ville se det på mig”, fortæller Natascha.

Efter en årrække tog hun mod til sig, fortalte om sine problemer og begyndte at komme i en støttegruppe for pårørende kaldet Oprust, som Det Sociale Netværk står for.

”Jeg har fundet ud af, hvor meget det betyder at snakke om problemerne og møde andre, som man kan dele sine erfaringer og udfordringer med”.

Et mantra, der har stået centralt både i Oprust og headspace, og som er vigtigt i bestræbelserne på at fjerne tabuet omkring psykisk sygdom.