• English flag

Robuste børn søges!

Robusthed er blevet et buzzword. Virksomhederne efterspørger i stigende grad robuste medarbejdere, og det pulserende arbejdsmarked og uddannelsessystemet kræver en vis modstandskraft. En robusthed der allerede skal opbygges i ungdomsårene. Samtidig ser vi, at flere og flere unge mistrives, at de ikke er tilfredse med deres liv, og at flere og flere får psykiske problemer. Men hvad skyldes det, at de unge ikke trives mentalt? Er det deres manglende evne til at stå imod, deres robusthed, eller er det samfundets sammensætning og indretning, der er det største problem i forhold til deres mentale sundhed. Det og flere spørgsmål vil blive debatteret, når forskere, politikere og fagfolk bliver sat i scene til en debat om, hvor robuste vores børn og unge mennesker skal være? Og hvad vi kan gøre for at forbedre deres mentale sundhed? 

Dato: Torsdag den 16. juni
Tid: 16:10 - 17:00
Sted: B1 Brandstationens Mødetelt - Ved Brandstationen 

Deltagere:
Eva Secher Mathiasen, Formand, Dansk Psykolog Forening
Christian Lund, Centerchef, headspace København
Carsten Obel, Professor, Aarhus Universitet
Claus Hjortdal, Formand, Skolelederforeningen
Marianne Jelved, Socialordfører, Radikale Venstre 


Ordstyrer: Andreas Hoff

Læs mere i Folkemødets officielle program her.