• English flag

Inklusionsdilemmaet – falder flere børn ud af folkeskolen?

Flere elever med særlige behov skal inkluderes i den moderne folkeskole. Sådan lød mantraet, da regeringen og en bred forligskreds i 2012 præsenterede deres visioner for den moderne folkeskole. Senest har skolebørnsundersøgelsen vist, at et stort mindretal af eleverne ofte oplever at være kede af det, nervøse eller have ondt i maven, ligesom mange lider af lavt selvværd. Mange lærere, skoleledere og speciallæger har sat spørgsmålstegn ved, om lærerne er rustet til at håndtere børn med diagnoser, som ADHD, autisme og angst. De mener, at specialbørn kræver fokus og en særlig pædagogisk tilgang. Det store spørgsmål er her, om folkeskolen efter skolereformen er gearet til at fokusere på børns psykiske problemer. Har folkeskolen og lærerne de fornødne ressourcer, eller gambler vi med de kommende generationers mentale helbred?

Dato: Torsdag den 11. juni 
Tid: 17:45 - 18:45
Sted: Danchells Anlægs Mødetelt

Deltagere:
Per Sand Pedersen, medlem af Danmarks Lærerforenings forretningsudvalg og formand for Danmarks Lærerforenings Organisationsudvalg.
Claus Hjortdal, formand, Skolelederforeningen
Birgit Elgaard, formand, BEDRE PSYKIATRI
Åsa Berg, forælder til et barn med autisme.

Ordstyrer: Huxi Bach

Læs mere i Folkemødets officielle program her.