• English flag

Projekter

Med udgangspunkt i vores overordnede vision om at fremme forebyggelse af psykisk sygdom, skabe grundlag for en nytænkende, bedre og mere sammenhængende indsats for samfundets psykisk sårbare og fjerne tabuer og fordomme, har vi etableret en række projekter.

Indsatser, der i større eller mindre grad har en række fællesnævnere. For det første forsøger vi at integrere frivillige i mange af vores projekter. Vi tror på, at det skaber en helt anden relation, og at der er en helt unik værdi i, at det er lysten, viljen og troen på, at man gør en forskel, der driver værket.

Derudover arbejder vi med vores projekter ud fra en ide om, at andres erfaringer kan bruges aktivt, hvad enten det er unge, der møder andre unge, eller det er en bruger til bruger relation, så kan det at møde en anden, der har stået i samme situation, være med til at tænde håbet og skabe troen på, at man kan få det bedre.

Sidst men ikke mindst, så har en lang række af vores projekter fokus på den forebyggende tidlige indsats, for hvis vi når de unge, inden de psykiske problemer har udviklet sig til en behandlingskrævende sygdom, er vi med til, at hvert enkelte menneske mulighed for at holde sig på det rette spor i livet forøges, vi er med til at mindske risikoen for tilbagevendende psykiske problemer og til, at den eksklusion fra uddannelsessystemer, arbejdsmarkedet og sociale sammenhænge, som desværre af og til er en følgesvende for psykisk sårbare, reduceres.

På de følgende sider kan du læse mere om vores nuværende projekter:

 

Kom Trygt Ud

Unge På Vej 

MindU

Byg Bro

headspace

Ungekompasset

Peer-støtte i Region Hovedstaden