• English flag

Følelser og selvværd

Negative tanker er en del af manges hverdag – psykisk sårbar eller ej. Det Sociale Netværk har mødt psykolog Henrik Risdorf til en samtale om selvværd, og hvordan man kan arbejde med sine negative tanker om sig selv

Er jeg forkert? Er jeg unormal? Hvorfor dur jeg ikke til noget? Jeg er håbløs. Ingen har lyst til at være sammen med mig. Den arbejdsopgave burde jeg have klaret meget bedre...” For mange mennesker fylder sådanne negative tanker meget i hverdagen. Ikke mindst mennesker, der har fået en psykiatrisk diagnose, går ofte rundt med en oplevelse af, at “der er noget galt med mig.” Det Sociale Netværk taler med psykolog Henrik Risdorf, der har mange års erfaring som psykolog og supervisor i socialpsykiatrien, om, hvad man kan gøre for at slippe ud af de negative tankespiraler.

Hvis man har tendens til negative tanker omkring sig selv, hvordan kan man så arbejde med det?

Det er vigtigt, som psykisk sårbar, at være en del af noget. Mange oplever, at de blot er en del af noget, hvor der bliver taget hånd om, at de er psykisk sårbare, men at deres liv ellers er på standby. Eller de oplever at være samfundsborgere på nogle måder, hvor de ikke er helt deltagende, men halvt deltagende. Det er vigtigt langsomt at finde ind til nogle sammenhænge, hvor man er forpligtet. Og hvor man kommer væk fra alene at orientere sig imod, at man har en diagnose, eller at der er noget, der er galt med én. Faktisk har man brug for at kunne holde fri fra hele tiden at tænke, at det er mig, der er noget galt med.
Der tales meget om, at det er vigtigt at slippe af med sine negative tanker, og det er det selvfølgelig også. Men de negative tanker kan ikke bare tænkes væk – de skal handles væk. Man kan starte med at se på de specifikke sociale sammenhænge, man deltager i, for det er derigennem, man kan forstå, hvorfor man vurderer sig selv så negativt. Tit handler negative tanker om, at ens sociale betingelser er usikre. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvordan man kan få sig selv i spil på nogle gode måder, og her er det vigtigt at snakke om ens interesser og behov, og hvordan man varetager dem bedst muligt.
Et andet vigtigt fokus i forhold til negative tanker er, hvordan man tager sine uoverensstemmelser med andre, hvordan man samarbejder osv. For det fokus fortæller i dén grad, om man evner at komme igennem – sammen med andre – med, hvad der er vigtigt for én på nogle relevante områder.

Er der særlige selvværdsudfordringer for personer med diagnoser?

Diagnoser er bygget op omkring personlige symptomer og dig som person. Hele den måde at forstå normalitet på, som ligger i psykiatrien, den lægger faktisk op til, at det er dig, der er noget galt med. Vi har brug for nogle forståelser, der handler om, hvordan man bygger en tilværelse op, hvordan man skaber en tilværelse, og hvordan man bliver aktiv og finder retning på sin tilværelse igen. I den sammenhæng er samfundsmæssige muligheder helt afgørende. Det kan være at blive en del af et arbejdsfællesskab eller et fællesskab i en forening eller en sportsklub. Det kan være at gøre noget, som vækker ens sanser. Det kan være at foretage sig noget sammen med andre. Desuden er det vigtigt at indgå i sammenhænge, som har forståelse for, at man er i en svær og sårbar periode, og at der derfor skal være plads og rum til, at man kan have nogle udsving. Sådan nogle begyndende tiltag er vigtige for langsomt at bygge sit selvværd op igen.

Hvordan kan man nyorientere sig, som du kalder det?

Det er vigtigt, at man over tid begynder at gøre noget ud over bare at sidde og tænke over, at det er mig, der er noget galt med. Man skal begynde at foretage sig noget, så man ikke har mulighed for ikke at tænke på sig selv hele tiden. Derfor er fællesskaber og sammenhænge vigtige. For helt lavpraktisk så har for mange simpelt hen for meget tid til at tænke over, at ”det er mig, der er noget galt med”. Det kan man måske have brug for en periode. Jeg kender mange, der har haft brug for bare at sove og samle sig oven på en gigantisk psykisk nedtur. I de perioder, hvor man slet ikke er i stand til at rykke på sit liv, hvis ens symptomer har så meget overtaget i én, skal man måske ikke lige kaste sig over udfordringer.
Men det er vigtigt at lære sig selv at kende oven på en livskrise og tage højde for de ting, man har været igennem. Og måske oven i købet blive super opmærksom på, hvilke kropslige symptomer, man kan få, hvis man er under et særligt pres osv. Så kan man nemlig fremover tage højde for nogle ting. Og så er man også mere sikker i kommende sociale situationer, og det betyder samtidig, at man er bedre i stand til at handle og kommer i mere stabile perioder.

Hvis man ikke kan komme ud af den der følelse af, at man ikke dur til noget, og man føler sig handlingslammet, hvad kan man så gøre?

Det er vigtigt at tale med sine nære venner om, hvad man gerne vil, og om sine problemer. Det kan være meget givende at tale med sit netværk. Men de kender jo også en på en bestemt måde, og de kan måske have svært ved at udfordre én. Jeg tror, man har brug for at blive udfordret. Jeg tror, faren ligger i, at man tænker, at “det var en særlig periode, hvor jeg havde nogle symptomer, og nu skal jeg bare tilbage til det gamle”. Jeg tror, det er vigtigt, at man tænker, at det gamle ikke er længere væk end som så. Der er noget, man bliver nødt til at tage højde for på en ny måde og noget, man bliver nødt til at gøre anderledes, for ellers kan man meget nemt havne i den samme situation igen.

Læs mere om andre emner inden for hverdagslivet her.