• English flag

Generel kostsammensætning og blodsukkerbalance

Den overordnede kostsammensætning skal kunne forsyne hele kroppen med tilstrækkelig energi uden at hverken over- eller under-dosere vigtige næringsstoffer. Megen af den medicin, som bruges, har betydelige bivirkninger i form af forstyrrelser i mæthedsfølelse og ubalancer i blodsukkerregulationen. Ved appetitforstyrrelser som følge af medicinsk behandling må man lære sig, hvor megen mad der er nødvendig samt opretholde en god kvalitet, så vægtøgning kan minimeres.

Glucose

Glucose er hjernens og nervesystemets vigtigste brændstof direkte udvundet af solenergi, som vi får via planter og dyr. Hjernen er et af de organer, der bruger mest energi, og ved stillesiddende arbejde bruger den op til 40% af hele kroppens energi. Den er afhængig af en jævn energitilførsel, og derfor er det helt afgørende, at vores blodsukkertilførsel holdes så jævn som muligt. Ubalancer kan give træthed, irritabilitet, koncentrationsvanskeligheder, glemsomhed, grådanfald og psykiske reaktioner som depression. En jævn tilførsel af glucose sikres bedst ved en kost med komplekse kulhydrater med lavt GI (glykæmisk index.), bælgfrugter, tilstrækkeligt med protein og et minimum af sukker, stivelse og andre blodsukker-provokerende kulhydrater.(Pfeiffer 1987, Holford 2003).

Kloge fedtstoffer

60% af hjernen består af fedt, når man fjerner alt vandet. Det er afgørende, at det er den rigtige slags fedt. Mange mennesker med psykiatriske diagnoser har forstyrrelser i fedtsyre- og fosfolipid-omsætningen. Tilskud af fiskeolie og indtagelse af fede fisk regulerer på en eller anden måde omsætningen af struktur-fedtsyrerne i hjernen (DHA og AA) ved at hæmme et enzym PLA 2 (fosfolipase 2), som er ansvarligt for nedbrydningen af DHA og AA. Hos mange psykiatriske patienter er der påvist overaktivitet af netop dette enzym. (Haglund 2003)

Fornuftige proteiner

Mange stoffer fungerer som signalstoffer i vores krop. De mest kendte hjerne-signalstoffer er serotonin, dopamin, acetylcholin, noradrenalin og adrenalin. De bliver alle sammen lavet ud fra de proteiner, vi spiser: kød, fisk, æg, bønner, linser, ost, yoghurt.

Hjernesignalstoffer

Hjernesignalstoffer dannes inde i selve nerveenden i en slags mini-fabrik. Produktionen er afhængig af, at der er nok af de nødvendige næringsstoffer til stede, både for at fabrikken kan fungere, og for at stofferne kan produceres. Når et elektrisk signal giver besked, frigives stoffet til nervenenden og medvirker til at sende en besked videre til den næste nerve.