• English flag

Vigtige signalstoffer

Adrenalin, noradrenalin og dopamin: Får os til at føle os godt tilpas, stimulerer os, sørger for motivation og hjælper os til at takle stress. Noradrenalin og dopamin giver os følelsen af tilfredsstillelse, klarhed og velbehag. Adrenalin er vores ”kæmp, flygt eller frys”- hormon, der sørger for, at vi kan klare en stresssituation. (Langvarig stress giver dog nye problemer). Hvis disse stimulerende signalstoffer løber løbsk, kan man få psykotiske symptomer, herunder sanse- og tankeforstyrrelser.

GABA, smørsyre: Modvirker disse stimulerende signalstoffer og får os til at slappe af og falde til ro.

Serotonin: Sørger for følelsesmæssig stabilitet, selvtillid, smertetolerance og god søvn.

Acetylcholin: Holder hjernen skarp, sikrer indlæring, hukommelse og mental årvågenhed.

Melatonin: Sørger for at vi kan holde styr på årstider, døgnrytme og sove om natten.

Serotonin, som tillægges stor betydning for især depression, dannes ud fra aminosyren tryptophan, som udgør ca.1% af alle proteiner, især de animalske proteiner fra kød, fisk, æg og mælkeprodukter. Medicin som SSRI tager kun højde for, at serotoninen i den synaptiske spalte kan genbruges. Ernæringsterapeutisk behandling af depression vil sørge for, at der er nok af alle byggematerialer, så der kan produceres nok serotonin.

For at neurotransmitterstoffet kan blive modtaget og videresendt af den næste nerveende, kræves der også en sund og velfungerende modtagernervecelle. Den skal være lavet af de rigtige fedtstoffer som EFA’s og phospholipider.