• English flag

Når huden sulter

Seksualiteten er en væsentlig del af det at være menneske, og vi har alle sammen brug for at blive rørt og berørt. Det er udgangspunktet for Charlotte Englund, der er seksualvejleder i socialpsykiatrien
5. januar 2011, 11:00

“Kan jeg bare snakke med dig om at onanere – det er jo helt fantastisk.” Den reaktion har seksualvejleder og ergoterapeut Charlotte Englund tit oplevet. “Det siger noget om, hvor tabubelagt seksualitet er – at det har man ikke snakket om før. Ja, det har jeg jo heller ikke gjort, før jeg blev seksualvejleder.” Sådan fortæller en storsmilende Charlotte Englund, da Det Sociale Netværk møder hende til en snak om seksualitet og psykisk sårbarhed.

På trods af 70’ernes ‘frigørelse af seksualiteten’ og på trods af, at porno præger reklame-, magasin- og bybilledet, samt at film som Klovn – the movie forsøger at sætte seksualiteten fri, så er sex stadig et tabubelagt emne, fordi det er privat og intimt. Men ifølge seksualvejleder Charlotte Englund er seksualiteten så vigtig en del af det at være menneske, at den må tænkes bedre ind – også i psykiatrien og i arbejdet med psykisk sårbare mennesker.

En del af helheden

“Seksualiteten er en del af det at være menneske, og hvis vi glemmer den, så tror jeg, vi går glip af en masse facetter i det menneske, vi sidder overfor. Der er så meget liv i seksualiteten, og hvis ikke den fungerer, så fylder det rigtig meget for mennesker – også selvom de ikke siger det. Så skaber det mange indre frustrationer og spændinger, og man bruger så meget energi på at tænke på det. Og det kan jo også sætte sig i kroppen som spændinger, hvis man er uforløst seksuelt,” siger Charlotte Englund.

Det Sociale Netværk spørger, hvordan man kan åbne en samtale omkring seksualitet. Dertil svarer Charlotte Englund: “Der er mange måder at vise, at man godt kan snakke om det på. Man kan starte med at snakke om noget, der har stået i en avis. Der står jo hver dag noget om et eller andet seksuelt, og hvis man nu siger – ej, der er en, der har været udsat for voldtægt, og hun må godt nok have det forfærdeligt. Altså hvis man går lidt ind i det, viser man, at det kan man godt snakke om. Der kan være mange måder at signalere åbenhed på.”

Hudsult

Ifølge Charlotte Englund lider mange psykisk sårbare i psykiatrien af, hvad hun kalder hudsult – fordi de aldrig bliver rørt ved. Hun fortæller: “Jeg arbejder meget med kropsbevidstheden. Jeg har en psykisk sårbar kvinde, jeg har arbejdet med i lang tid, og som jeg har instrueret i at give selvmassage. Hun er meget vred på personalet og svær at komme tæt på, men så kan hun give sig selv den omsorg. Vi starter med at arbejde med massagebolde og ruller til at give fodmassage, og så bruger vi olie, så hun kan massere hænder, arme, ansigt og skuldre. Man kan jo massere sig selv, hvis man ikke har andre, der gør det. Hun bliver helt salig. Og så slutter vi af med, at jeg masserer hendes hovedbund med sådan et massage-piskeris – så siger hun: Nu skal vi til det gode. Tænk at der ikke skal mere til! Personalet behøver ikke engang at have kropskontakt med hende.”

Charlotte Englund opfordrer til, at personalet i psykiatrien bliver mere fysiske. At de tænker over, hvordan det er at være en beboer, som aldrig bliver rørt ved, og hvad det kan gøre ved en at få et knus.

Manglende erfaringer

Problemer med seksualiteten for psykisk sårbare bunder ofte i, at den psykiske lidelse er brudt ud på et tidspunkt i teenageårene, hvor andre gør sig erfaringer med kærester og nærhed med andre mennesker. De erfaringer mangler mange voksne psykisk sårbare. Charlotte Englund har hjulpet adskillige mænd i 30’erne, som aldrig har været sammen med en kvinde, og som måske aldrig har prøvet at kysse. Nogle tør slet ikke nærme sig en kvinde, fordi de synes, det er så pinligt, og de aner ikke, hvad de skal gøre.

Det Sociale Netværk spørger, hvordan Charlotte Englund kan hjælpe en mand i den situation. Dertil fortæller hun: “Jeg kan ikke vise det i praksis. Men jeg kan eksempelvis tale med ham om, at det at kysse tit kommer af sig selv. Jeg fortæller om, hvordan man kysser med tungen. Ellers er det noget med at få det afdramatiseret – at forklare, at der ikke er en perfekt måde at kysse på, og at vi alle sammen er forskellige. Så det er meget med at mærke sig frem og være i det og tage det stille og roligt og snakke om det. Og hvis man har brug for at være ærlig, er det rigtig fint at sige, at man aldrig har kysset før, men at man rigtig gerne vil det og har lyst til det.”

Åbne døre

Noget af det, Charlotte Englund har fokus på i sit arbejde, er at hjælpe psykisk sårbare med at åbne dørene til omverdenen. “Jeg kan hjælpe den, der gerne vil have en kæreste, med for eksempel at eksperimentere med at date på nettet. Jeg kan også vejlede om seksuelle hjælpemidler, hvis en bruger har behov for at mærke egen krop og egne behov.”

Charlotte Englund arrangerer desuden diskoteksaftener, hvor hun tager på diskotek i København med psykisk sårbare. Ved sidste arrangement var de omkring 20 i byen – mennesker fra 20 år og opefter. Hun fortæller: “Der er som regel lidt personale med, da ikke alle kan overskue at tage af sted uden. Men mange personaler bliver enormt overraskede over, hvor meget de psykisk sårbare kan. Ofte tager personalet hjem tidligere end de psykisk sårbare, og så tager de psykisk sårbare selv S-toget eller en taxa hjem.”

Realistiske forventninger

Et smil breder sig over Charlotte Englunds ansigt, da hun som afslutning siger: “Vi er mange, der kan være usikre over for en ny kæreste, og som kan være bange for, om vi er gode nok til at få en kæreste – psykisk sårbare eller ej. Det snakker jeg selvfølgelig om med den psykisk sårbare, som gerne vil have en kæreste. Og så taler vi om, at det ideelle parforhold ikke nødvendigvis er, at man er sammen hver dag og bor sammen. Det er vigtigt at få snakket om, at man også godt kan være kærester, selvom man kun ses en gang om ugen. Det handler om at have realistiske forventninger.”