• English flag

Undervisningsmateriale

- tro, tanker og trivsel

Vores undervisningsmateriale er delt i to dele: Undervisningsmateriale for præster, der skal have unge gennem konfirmandforberedelsen, og undervisningsmateriale til lærere, der gerne vil sætte fokus på mental trivsel i folkeskolen.

Til konfirmandundervisningen
Vores undervisningsmateriale lægger op til at udvikle elevernes refleksionsevner og løsningsorienterende stillingtagen samt starte en dialog med de unge om det at have det psykisk svært. Vi har udformet opgaver, som både kan bruges af dig som præst til at starte snakken, men også til at starte en refleksion hos de unge om svære emner.

Øvelserne i materialet sætter både fokus på psykisk sårbarhed og mistrivsel, men også positive styrker og egenskaber, der kan være med til at fremme de unges forståelse af psykisk sårbarhed og styrke deres indbyrdes relationer.

Målet er, at de bliver bedre til at hjælpe hinanden, at de får skabt et styrket fællesskab, og at det bliver nemmere at snakke om psykiske problemer for derigennem at styrke elevernes mentale trivsel.
Download undervisningsmateriale til præster

Til folkeskolen
Ønsker du at arbejde med mental trivsel og bruge det tværfagligt i folkeskolen, kommer her lidt inspiration til, hvordan du kan bygge et forløb op.

Materialet er fleksibelt bygget op med forslag til, hvordan du arbejder projektorienteret i klassen eller tematisk på tværs af klasser eller klassetrin. Vælg de aktiviteter og øvelser, du synes passer bedst til din klasse eller skole.

Aktiviteterne udfordrer eleverne på egne holdninger og tanker om psykisk sårbarhed og skal bl.a. styrke deres evne til at reflektere over dilemmaer og svære emner. Samtidig styrkes eleverne i at finde gode løsninger, der kan øge trivslen og fællesskabet.   
Download undervisningsmateriale til folkeskolen

Materialedatabase
Vi har samlet en online materialedatabase. Her finder du alle de artikler, sangtekster, musik, film, tegneserier og lignende, som er beskrevet i øvelserne i undervisningsmaterialet.

Hvis du ønsker at arbejde videre med emnet, har vi desuden lavet et inspirationsark med links til mere viden og sider med yderligere materiale, der sætter fokus på mental trivsel blandt unge.
Gå til materialedatabasen

Læs mere om MindU her.