• English flag

Kom trygt ud

- motion og fællesskaber

Hvad gør man, når man gerne vil ud at møde andre mennesker, men at trygheden i hjemmet er svær at se derude i verden? Hvad gør man, når fysikken eller psyken også spænder ben for drømmen om at komme ud i et fællesskab?
 
De problemstillinger har Det Sociale Netværk sat fokus på i samarbejde med København Kommunes Socialforvaltning. Vi har igangsat projektet ”Kom trygt ud”, hvor borgere i hjemmeplejen, der på grund af handicap, misbrug eller psykosociale problemer oplever ensomhed og ønsker kontakt til andre mennesker.

Her deltager borgerne i social motion en gang om ugen, hvor der først og fremmest er fokus på fællesskabet. Øvelserne er tilrettelagt, så deltagerne lærer hinanden at kende, så de inspireres til at drømme om positive forandringer, og så de hjælper hinanden til at handle på disse drømme. Her skal alle kunne være med, men samtidig er tanken, at deltagerne skal udfordres kropsligt såvel som kognitivt.

Sideløbende er målene, at deltagerne får opbygget nye relationer samtidig med, at de får styrket deres mentale sundhed samt forbedret deres fysiske og psykiske velbefindende.

Ifølge Goran Tufekovic, der er idrætskonsulent i Det Sociale Netværk, er grundtanken, at deltagernes oplevelse af sammenhæng styrkes gennem arbejdet med tre forandringsspor. Det første spor handler om at gøre noget.

”Bare det, at borgerne kommer her og er med på at sætte ord på de gode ting i livet – det er en stor ting for de fleste,” vurderer han.

Det andet spor handler om at blive aktiv og værdsat af fællesskabet. Og det tredje om at engagere sig i aktiviteter, som giver livet mening.

Klik her og læs en reportage fra Kom trygt ud.

Du kan også klikke her og se, hvordan du kan blive frivillig og gøre en forskel for udsatte borgere i København.