• English flag

Sådan bliver du frivillig i Kom Trygt Ud

I Det Sociale Netværk er vi altid på jagt efter engagerende frivillige, der ønsker at gøre en forskel for andre.

Som frivillig i Kom Trygt Ud får du virkelig mulighed for at give din hjælp til nogle mennesker, som ikke selv kan handle på deres mål og drømme. Din hjælp vil være altafgørende for, at disse mennesker kan komme ud i verden og opleve glæderne ved fællesskabet, og din indsats vil gøre, at deltagerne på Amager og/eller Østerbro tør komme ud til de forskellige aktiviteter og tilbud, som findes i kommunen.

Målet med den sociale motion er, at deltagerne bliver mere selvhjulpne, mindre afhængige af sociale ydelser og indgår i et fællesskab, der skaber et tilhørsforhold og en følelse af at være en del af et netværk.

Dine primære opgaver som frivillig vil bestå i at motivere og fastholde borgeren i at deltage samt sørge for, at de dukker op. Derudover kan du være med til udførelsen af øvelserne og stå for de praktiske gøremål, der måtte være i forbindelse med aktiviteterne.

Øvelserne og opgaverne, som du også bliver en del af at føre ud i livet, er tilrettelagt med afsæt i inklusion og det anerkendende fællesskab. Således har aktiviteterne både et fysiologisk og et psykologisk sigte, idet deltagerne både bliver udfordret kropsligt såvel som mentalt. Du kan læse vores opslag ved at klikke her.

Lyder det som noget for dig, så skriv til Goran Tufekovic på gt@detsocialenetvaerk.dk

Læs mere om projektet her.