• English flag

Dialoggruppedebat


Debat i plenum:

Bolden videre til partiernes ordførere

Veludstyrede med argumenter og lyst til at diskutere videre kunne topmødedeltagerne efter arbejdet i de fem dialoggrupper spille bolden videre til de politiske partiers psykiatriordførere.

Line Barfod fra Enhedslisten, Özlem Cekic fra SF, Karen Klint fra Socialdemokraterne, Anne Marie Geisler Andersen fra Det Radikale Venstre og Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti sad klar til topmødedeltagernes skarpe spørgsmål – Sofie Løhde fra Venstre havde været med på topmødet indtil frokost, men kunne ikke blive.

Du kan læse i referatet af debatten, hvordan partiernes ordførere stiller sig i forhold til en lang række af de temaer, topmødet behandlede


Dialoggruppe 1:

Får vi den hjælp vi har brug for?

Hjælpen er utilstrækkelig ved kriser

Når krisen pludselig rammer, er der ingen hjælp at hente. Det duer ikke, at man mødes med et ”det er desværre weekend, vi har ikke plads”.  Sådan lyder nogle af konklusionerne fra den gruppe, som på topmødet diskuterede, om vi får den hjælp, vi har brug for, og om vi får den tidligt nok?

I gruppen var der enighed om, at den gode praktiserende læge kan hjælpe rigtig meget. Samtidig var der enighed om, at man er heldig, hvis man bliver rask i den danske psykiatri.

Læs referatet fra dialoggruppens diskussion – og deltag i debatten


Dialoggruppe 2:

Fra kaos til sammenhæng

Mere hjælp til at leve livet mellem kriserne

Der findes i dag en grundlæggende mangel på respekt for mennesker med psykiske lidelser.
 
Danskerne har en grundlæggende mangel på solidaritet og har ikke et værdigt menneskesyn. De 60, som på topmødet deltog i dialoggruppe 2, gav udtryk for, at de savner at blive inddraget i diskussionen af deres egen behandling – ligesom de savner ydmyghed fra fagpersonalet.

Gruppe 2 efterlyste mere hjælp til at leve livet mellem kriserne. Det er ofte det, der er svært, og den rigtige hjælp kan forkorte recovery-processen. Desuden gav flere udtryk for, at det er tidskrævende, vanskeligt og unødvendigt med den megen påtvungne dokumentation, der følger med behandlingen af mennesker med psykiske lidelser.

Læs referatet fra dialoggruppens diskussion – og deltag i debatten


Dialoggruppe 3:

Værdighed, respekt og ligeværd

Fra rettigheder og principper til praksis

Tvang, særbehandling og diskrimination var hovedoverskrifter i dialoggruppe 3. Efter gruppedialogen kom meget af den afsluttende topmødediskussion til at handle om FN’s handicapkonvention, som sikrer, at psykisk sygdom anerkendes som et psykosocialt handicap. Men regeringen har gjort sit arbejde med konventionen halvt.

Den danske regering mangler nemlig fortsat at tiltræde tillægsprotokollen til FN’s handicapkonvention. Protokollen vil give de psykisk sårbare mulighed for at indklage brud på konventionen. Konventionen sikrer dem blandt andet retten til selvbestemmelse, retten til ikke at blive spærret inde og retten til at nægte tvangsbehandling.

Men på Psykiatritopmøde 2009 afviste Dansk Folkepartis psykiatriordfører Liselott Blixt at bakke op om den idé.

Læs referatet fra dialoggruppens diskussion – og deltag i debatten som fortsætter her 


Dialoggruppe 4:

Retten til at være pårørende – og være med

Inddrag pårørende fra start

Alle pårørende har krav på at få hjælp – også hvis de er besværlige! Sådan lød en af konklusionerne fra dialoggruppe 4, hvor de pårørendes ret til at være med – og være det fra begyndelsen af et forløb, blev diskuteret.

De pårørende skal inddrages fra start og de skal have hjælp til at lære, hvad det er at være pårørende. De skal have kurser, uddannelse og viden. Samtidig blev det i gruppe 4 understreget, at det må være den syges eget valg, om pårørende skal inddrages, men personalet bør arbejde for, at det sker.

Læs referatet fra dialoggruppens diskussion – og deltag i debatten, som fortsætter


Dialoggruppe 5:

Det gode liv – er også for psykisk sårbare

Tag udgangspunkt i mennesket – ikke diagnosen

De psykisk sårbare kan få et godt liv, hvis vi har fokus på, hvad det enkelte menneskes billede af, hvad et meningsfuldt og godt liv er. Det er det enkelte menneskes egen, unikke proces, der skal stå i centrum under parolen: ”Du kan gøre det – vi kan hjælpe”.

Netværk er igen et nøgleord, idet det er netværket, der kan skabe forudsætningerne for at komme sig, lød det fra dialoggruppe 5. Gruppen gav udtryk for, at man skal finde en vej i recovery-perioden, så den psykisk sårbare faktisk kommer sig og etablerer sig i et godt liv.

Det handler ikke blot om behandling – det handler om at ”være normal”, at ”gøre livet lettere”. De psykisk sårbare har brug for praktisk hjælp, så de praktiske opgaver i livet ikke tager magten fra dem, så de i stedet kan koncentrere sig om at komme sig.

Læs referatet fra dialoggruppens diskussion – og deltag i debatten, som fortsætter

 

Læs referaterne fra dialog-grupperne (de vil være tilgængelige her på sitet senere i dag) og deltag i den videre debat om emnerne fra dialoggrupperne.