• English flag

Dialoggruppe 6

Ungdomsarbejdsløshed

Moderator: Knud Kristensen, formand i Landsforeningen SIND.

Paneldeltagere: Karna Kühnell Gautier, konsulent ved Discus A/S. Thomas Brittain, projektkoordinator ved Vivil.nu

Karna Kühnell Gautier: Beskæftiger sig bl.a. med sociale mentorer på Discus. Udgangspunktet for arbejdet er, at så mange som muligt skal være en del af det meningsdannende rum. Der er en række omstændigheder, som kan trække os væk fra det. Det kan være positive omstændigheder som barsel, men det kan også være psykiske og fysiske problemer. 

Forsøg med sociale mentorer, som har kørt fra 2007 til 2010 i Odense. Det er et forsøg, som skulle vise, om unge psykisk syge kunne hjælpes med at få job eller uddannelse ved hjælp af en mentorstøtte. Der var en gruppe, som i lang tid havde modtaget offentlig forsørgelse, som manglede kompetencerne til at håndtere arbejde, det sociale og m.m. Kommunerne var ikke gearet til at håndtere unge med psyko-sociale handicap. De unge oplevede, at kommunen og sagsbehandlerne ikke forstod deres problemer.

I forsøget deltog tre forsøgskommuner med hver deres model for ”sociale mentorer”. Tid og tålmodighed er det mest centrale. Det viste sig, at de unge hovedsageligt havde brug for en at tale med. Det gode ved mentorrollen er, at den er myndigheds-fri. Mentorens arbejde skabes ud fra behovet.

De unge har brug for en bisidder, da de ikke kender systemet, og de bliver nervøse, og derfor glemmer de at fortælle vigtige ting, og det kan mentoren hjælpe med. Derfor er det vigtigt, at mentoren kender systemet og kan muliggøre, at den unge kan komme i job eller uddannelse.

Der er behov for fokus på udvikling! Ikke rettigheder.

Thomas Brittain: Vivil er et forsøg på at prøve, med nye måder, at få sindslidende i arbejde. Vi er afkoblet fra jobcenteret og selvstændige. Der er to mennesker i hele virksomheden.

Mange har dårlige erfaringer med skånejob, såsom at sagsbehandlerne kigger på pensionen. Sagsbehandlerne mener det ikke som en trussel, men det bliver oplevet sådan. Vivil hjælper med at formulere en besked til sagsbehandleren, så de er klar over situationen.

Man kommer til Vivil, hvis man gerne vil arbejde. Mange tager en kontaktperson med – hvilket kan være en god ide. Vi taler kun om arbejdsforhold. Hvilke skånebehov er der eksempelvis behov for? Få timer, fleksible tider, forståelse ved sygemelding.

Mange har brug for skånevilkåret, som lyder, at hvis jeg får brug for det, må jeg gå. Denne skånemulighed gør faktisk, at der ikke er behov for at gå.

Arbejdsopgaverne: Detaljeret tidsplan med alle opgaver. Snak om arbejdsgange igen og igen! Det er vigtigt, at man ikke løber tør for opgaver, da det kan stresse den enkelte. Lave lister over arbejdsopgaver.

Der er behov for en fast kontaktperson.