• English flag

Dialoggruppe 7

Unge, der skader sig selv

Moderator: Steen Andersen, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS)

Paneldeltagere: Karen Naomi Røigaard-Petersen. Louise Rasmussen.

Karen Naomi Røigaard-Petersen: Begyndte at skære i sig selv, da hun var 14 år. Dårlig klasse i skolen, ødelagt selvværd. Selvskadning handler om overlevelse, ikke om at få opmærksomhed. Det er en overlevelsesstrategi. Fantastisk rusvirkning og selvfølelse i ca.30 sekunder. Derpå selvbebrejdelser. Selvstrafning og selvskade. Hun oplevede et stort forventningspres fra forældre om at være klog og dygtig, og hun følte ikke, at hun kunne leve op til forventningerne.

Hun gik selv til lægen med problemet, men det gjorde alting værre, for så sad hendes forældre og græd. Hun begyndte til psykolog, og først syntes hun, at psykologen var irriterende, men efterhånden hjalp det. Dog vendte selvbebrejdelsen tilbage. Senere tog hun bulimi op i stedet for cutting. Veninden sagde: ”Jeg ved, at du gør det her, men jeg er der for dig alligevel. Jeg elsker dig alligevel.” Herpå gik Karen til psykologen igen og gjorde sig rask igen.

Karen i dag: har stadigvæk svært ved at stole på andre og tage imod komplimenter og kærtegn. Karen har den dag i dag stadigvæk et distanceret forhold til sine forældre. Da hun var yngre, talte hun slet ikke med dem. Hun kommer med følgende opfordring: Bryd tabuet! Snak om sin selvskadning med andre!

Louise Rasmussen: 22 år, medicinstuderende, spiseforstyrret på sjette år. Startede med en slankekur, der blev skrappere og skrappere. Efter fire måneder beskyldte hendes far hende for at have anoreksi. Senere måtte hun indlægges. Gradvist blev hendes forhold til forældrene mere og mere anspændt. Louise flygtede fra endnu en indlæggelse og nåede at overveje selvmord. Herpå blev Louise tvangsindlagt. Hun startede på gymnasiet, men var så perfektionistisk, at hun kradsede hul på sig selv eller dunkede hovedet ind i væggen, hvis hun ikke fik topkarakterer for sine opgaver og eksamener. Hun har tendenser til at være perfektionistisk. Louise udviklede tvangsoverspisning i stedet for anoreksi. Hun mærkede alle selvbebrejdende og negative følelser meget stærkere, nu da hun overspiste. Under anoreksiperioden mærkede hun ikke alle de negative følelser nær så meget, fordi hun var tom for kalorier.
 
Den dag i dag synes Louise ikke selv, at hun er helt fri af sine tvangsprægede spiseforstyrrelser.

Steen Andersen fra LMS forklarer, at da LMS’s første kampagne havde kørt, fik foreningen 6000 telefonopkald. Hvor gik disse stakkels unge hen for at få hjælp før kampagnen?

Herpå følger forskellige input fra tilhørerne. Steen Andersen spørger ud i forsamlingen, hvor meget man forestiller sig, at kulturen og mediernes betydning har? Alle er enige om, at de medieskabte idealer ikke gør livet nemmere for ungdommen i dag.