• English flag

At orientere sig i en opmærksomhedsøkonomi

Søren Bregendal deltog i Mads og Ungepanelet ved Psykiatritopmøde 2011. Det Sociale Netværk taler med ham om samfundet som en moderne kampplads – hvor vinderen er den, der kan iscenesætte sig bedst og med mest ’X Factor’.
19. september 2011, 10:00

Der er meget fokus på vores gøren og laden og for lidt på vores væren til i verden og for hinanden. Det mener Søren Bregendal, der deltog i Mads og Ungepanelet ved Psykiatritopmøde 2011. Panelet diskuterede spørgsmål fra salen om unge og sårbarhed, og Det Sociale Netværk spørger ham, hvad der er den største udfordring for unge i dag.

”Unges dilemma er, at de hele tiden skal tilegne sig andre unges opmærksomhed. De lever på en kampplads, hvor den, der vinder, er den, der kan iscenesætte sig bedst muligt. Men majoriteten står tvivlende tilbage og ved ikke, hvorfor de skal iscenesætte sig og hvordan. De kan have svært ved at finde sig selv i det – og det er der sådan set en god grund til,” siger Søren Bregendal og forklarer grunden med, at al den iscenesættelse slet ikke handler om dig, men om andres forventninger. Eller om din forestilling om, hvad andre forventer. ”Som en engelsk filosof forklarer det, så er vi gået fra at være ’human beings’ til ’human doings’. Vi baserer i dag vores værd og værdi på, hvad vi kan og gør, hvem vi kender og hvilket job, vi har,” uddyber han.

Opmærksomhedsøkonomi

Sociale medier er indbegrebet af det, som Søren Bregendal beskriver som ”en kæmpestor opmærksomhedsøkonomi”, hvor det handler om at flagge, hvor fantastisk man er, hvor sjovt og interessant man har det, og hvor mange venner, man har.

Det Sociale Netværk spørger, om Søren Bregendal har nogle råd til, hvordan man kan orientere sig i det virvar. Han siger: ”Det, jeg ser et stort fravær af, er stilhed. Det er samvær, som ikke handler om at gøre noget, sige noget, være online og stå til rådighed. Stilhed, alenehed eller ensomhed, som jo godt nok er blevet forbundet med mange negative associationer, men som jeg mener er ret vigtig. Det er afgørende at lære at være i selskab med sig selv, for først da kan man manifestere sig i det store fællesskab.”

Stilhed som redningsplanke

Søren Bregendal fortæller, at stilheden har været hans redningsplanke. ”Jeg bruger meget meditation, som har forrygende muligheder i sig – herigennem kan jeg træde mig selv nærmere på en tryg måde. Når jeg er stille og lader tingene komme og giver mig tid og plads til at observere og respondere på det mere bevidst, så kan jeg bedre forstå og dermed udvikle mig.”

Sørens opvækst var præget af OCD – af tvangshandlinger og tankemylder, og i sine teenageår havde han en tung depression. Derfor ved Søren, hvad det vil sige at være ensom, føle sig anderledes og modløs. Han fortæller: ”Jeg har altid haft en oplevelse af stilhed og af at være meget alene. Da jeg var barn, gjorde det mig bange, og jeg kæmpede med tankemylder og kompenserede med tvangshandlinger. Jeg tror, det er en meget umiddelbar og intuitiv reaktion – at flygte fra angsten ved at handle sig ud af den. Angsten hænger sammen med forventninger, præstationspresset og den enorme informationsstrøm. Hvordan finder vi os selv? Hvordan undgår vi blot at blive en del af andres koncepter og idealer? Min redning blev at søge ind i stilheden og forholde mig grundlæggende til: Hvad vil denne angst mig?”

Potentialet er i os selv

Ifølge Søren Bregendal stammer menneskers grundlæggende problemer fra os selv. Det betyder samtidig, at potentialet er i os selv – at vi f.eks. kan skifte negative tanker ud, at vi kan ændre handlingsmønstre til nye handlinger, etc. ”Det betyder ikke, at man skal klare alting alene. Man kan vælge at spille sammen med en psykiater, en psykolog, sin familie – en som man stoler på. Men udviklingen starter grundlæggende med dig selv.”

Som et alternativ til stilheden foreslår Søren Bregendal en tilbagevenden til mesterlærertanken. ”Det kan være godt at finde mennesker, man ser op til. Nogen der har gået den vej, man gerne vil gå. Det kan være en ven, et familiemedlem eller en, man måske endnu ikke kender, men som man kan bede om hjælp for at få gang i sin udviklingsproces.”

Vigtigt at være noget for andre

I sit arbejde som coach for unge mellem 16-30 er Søren Bregendal vel en blanding af netop en mesterlærer og en sparringspartner, den unge kan spille sammen med. Han er desuden ansat som fundraiser i hjælpeorganisationen Børn, Unge & Sorg, ligesom han er ambassadør for Børns Vilkår. Nå ja, og så er han også sanger, skuespiller og har i sine yngre dage været udtaget til ungdomslandsholdets samlinger. Han er således nået langt i sit personlige liv, og for Søren hænger det i høj grad sammen med såvel selvindsigt som det at være noget for andre.

”Vi mangler en opmærksomhed på andet end os selv. I hele den overhalingsbane-kultur, vi lever i, er der en tendens til, at vi glemmer de mennesker, som går omkring os hver dag. Hvis vi vænner os til at lytte – ikke bare til de konkrete ord, men også til det, vi ser og fornemmer, så vil vi måske opdage, at andre har brug for os. Og at det kan gøre en verden til forskel for et andet menneske at spørge ind,” siger Søren Bregendal og slutter med at fastslå, at ”psykisk sårbare har meget at give til det her rationaliserede samfund, hvor det blot handler om at blive til noget – og helst så hurtigt som muligt. Psykisk sårbare gemmer ofte på en fantastisk viden. De tænker og føler meget – de er et reservoir af indsigt, viden og erkendelse, som kan minde os om de dybere lag i tilværelsen.”