• English flag

Bryd den negative sociale arv!

Pernille Gyldensøe deltog i Psykiatritopmøde 2011 som panelist i dialoggruppe 3 – ’Bryd den negative sociale arv: Personlige erfaringer med at komme sig over misbrug og svigt i barndommen’. Det Sociale Netværk har mailet med hende om, hvordan hun er kommet videre og har fået råd til andre ramte – og til samfundet.
13. september 2011, 19:30

Pernille Gyldensøe er et levende bevis på, at det kan lade sig gøre at realisere sine drømme og mål på trods af en tung social arv – en opvækst med omsorgssvigt, vold, incest og fortielser. I dag lever hun med sine egne ord et godt liv med en dejlig familie, fantastiske venner, et blomstrende firma og et skønt hjem. Men det er noget, hun har måttet og konstant må kæmpe sig til. Hun fortæller: ”Jeg tror egentlig aldrig, man ’kommer videre’, når man har været udsat for seksuelle overgreb. Med mindre overgrebene er totalt blokeret fra ens bevidsthed pga. fortrængning hele ens liv, så vil det altid være en del af en. Spørgsmålet er nok nærmere, i hvor høj grad man hæmmes i sin dagligdag af overgrebene. Om man er i stand til at fungere i symbiose med de voldsomme oplevelser i en eller anden form.”
For Pernille har det været vigtigt at acceptere, at hun aldrig ”kommer videre”, men at det er en livslang proces, hun skal igennem. ”I stedet for at punke mig selv og straffe mig selv for, at jeg stadig har reaktioner på en barndom med vold, overgreb, omsorgssvigt og trusler, så har jeg ladet det synke ind og erkendt, at det er naturligt, at der er reaktioner. At det ikke er mig, der er en fiasko eller et dårligt menneske,” forklarer Pernille og fortsætter: ”Generelt har vi ofre en tendens til at tage ansvar og påtage os skyldfølelser for, hvad andre mennesker vælger/valgte at gøre imod os. Og det skal vi arbejde med konstant. Det kan synes urimeligt og uretfærdigt, at vi skal kæmpe med senfølgerne bagefter og måske resten af vores liv. Men jeg har i hvert fald måtte acceptere det faktum og har valgt at bruge min fortid konstruktivt, så den ikke får lov at hæmme mig i sådan en grad, at jeg bliver handlingslammet.”

Årsager og sammenhæng

En anden vigtig ting i arbejdet med at bryde fri af den sociale arv har for Pernille Gyldensøe været at finde årsager og sammenhænge. Hun uddyber: ”I incestfamilier er det jo ikke kun overgrebene, der er problemet. Det er rollerne, vi hver især spiller i familien - den måde, vi behandler hinanden på og hvad nummer på ranglisten, du er. Er der samtidig vold med i billedet, får hjemmets fire vægge umådelig meget magt og indflydelse på børnenes personlighed og måde at møde verden på. For at kunne arbejde med sig selv, skal man nå til den her bevidsthed om, at det var forkert. Jeg ved, det var forkert og vil på ingen måde tage del i sådan et spil mere.”
For Pernille Gyldensøe har det været et vigtigt skridt på vejen at bryde tavsheden og stå frem med sin historie. Blandt andet da hun sidste år udgav bogen ”Farvel, negative sociale arv”, og da hun i marts i år stod bag en høring om seksuelle overgreb (se artiklen: Overgreb frem i lyset.) Hun tror dog, at det er de færreste unge, der er klar til at tage kampen op mod deres familier. ”Som ung er man meget sårbar og fuldstændig afhængig af at passe ind i familien, blandt venner osv. Man vil helst ikke stikke ud og er måske også personligt og økonomisk afhængig af f.eks. ens forældre. Dysfunktionelle familiemønstre omfatter jo mange forskellige ting, og mange børn og unge vokser op i den tro, at det er normalt. Men jeg vil håbe, at unge i lignende situationer som min, når frem til bevidstheden om, at det, der er sket, ikke er normalt. At det ikke er deres skyld, at de er blevet misbrugt, svigtet eller tæsket. Den uformåenhed, som f.eks. ens forældre har, er jo opstået af andre forudsætninger, som barnet ikke er en del af eller har skylden for.”

Råd til samfundet

Med høringen om seksuelle overgreb i foråret satte Pernille Gyldensøe seksuelle overgreb på den politiske dagsorden. Hun mener således, at hele systemet omkring seksuelt misbrugte kunne trænge til en gevaldig gennemgang og effektivisering for at tilgodese gruppens behov.
Et vigtigt punkt på den dagsorden er ifølge Pernille at sikre, at mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb, kan få den nødvendige hjælp til at hele. ”Det er vigtigt, at unge, der har været udsat for overgreb, får den nødvendige hjælp og guidning, så vi sikrer dem et værdigt voksenliv. Udover mulighed for psykologhjælp, er jeg overbevist om, at en mentorordning kunne hjælpe mange. Man er så usikker på sig selv som ung og har brug for et trygt og fast holdepunkt i sit liv, hvis man ikke er så heldig at have det derhjemme. Én, der forstår ens følelser og frustrationer samt kan hjælpe den unge rent praktisk med at komme videre i systemet.”