• English flag

Dialoggruppe oversigt 2015

 

Dialoggruppe 1

Sammen om et sundere liv

Hvad er psykisk sundhed? Hvordan spiller det sammen med fysisk sundhed, og hvordan kan vi fremme den helhedsorienterede indsats?  Det har Fountain House beskæftiget sig med i en lang årrække, og derfor tænker de ikke blot psykisk sundhed og psykisk sygdom som en fast størrelse. I stedet fokuserer de på en lang række parametre. De tilbyder undervisning med fokus på samspillet mellem sundhed, kroppen og psyken. I samarbejde med to sundhedscentre hjælper de med at ændre folks kostvaner eller med at gøre op med rygning. 95 procent af den mad, der bliver langet over disken i Fontænehuset er økologisk, og i løbeklubben kan man få bevæget kroppen hver weekend. Henning Lolk, Mogens Seider og medlemmerne fra Fountain House inviterer indenfor til en dialog, der fokuserer på mere end problemer med psyken men også det hele sunde menneske i en sund krop, og hvordan man kan skabe forandring via at indgå i fællesskaber.

Arrangør: Fountain House
Oplægsholdere: Henning Lolk, medarbejder i køkkenafdelingen i Fountain House, Mogens Seider, leder af Fountain House samt medlemmer fra Fountain House

 

Dialoggruppe 2

Respekt for både krop og sjæl

Seks ud af ti danskere, som har kontakt til psykiatrien, har også kontakt til det øvrige sundhedsvæsen. Personalet uden for psykiatrien oplever derfor ofte at skulle undersøge og behandle patienter, som har psykiske lidelser eller symptomer. En del patienter fortæller, at de har oplevet, at personalet med baggrund i patientens egne fortællinger eller personalets angivelse i journalerne, efterfølgende har ændret attitude og/eller har bortforklaret fysiske symptomer på fysiske lidelser som psykiske. Tilsvarende sker det, at personalet i psykiatrien oplever, at psykiatriske patienter i sundhedssystemet ikke tildeles samme status som patienter, der kun har fysiske lidelser, eller at det psykiatriske personale kommer til at udlægge fysiske symptomer som en del af den psykiske lidelse. Samspillet mellem krop og sjæl er vigtigt for at komme sig, derfor er det også vigtigt, at de forskellige grene af sundhedsvæsenet snakker sammen, og at fordomme og myter ikke blokerer herfor.

På baggrund af dette vil EN AF OS gå i dialog om behovet for en helhedsorienteret indsats, der er baseret på mere viden, større åbenhed og refleksion over sproget samt kulturen hos personalet i forskellige dele af det danske sundhedsvæsen, når der er psykiske lidelser involveret i forhold til patienterne.

Arrangør: EN AF OS
Oplægsholdere: Johanne Bratbo, projektleder EN AF OS, Anja Kare Vedelsby, projektkoordinator EN AF OS og EN AF OS-ambassadører samt om muligt en repræsentant fra det somatiske sundhedsområde

 

Dialoggruppe 3

Mening og mestring

Kan psykoedukation medvirke til at komme i uddannelse eller få et arbejde?

I et nyt projekt afprøver ADHD-foreningen sammen med otte andre handicaporganisationer, hvorvidt psykoedukation kan have en positiv virkning i forhold til at bringe mennesker, der har ADHD tættere på arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Projektet har vi valgt at kalde ”Mening og mestring”. Mening dækker over, at vi gennemgår og “oversætter” de specifikke kognitive vanskeligheder, der er forbundet med at have ADHD. Mestring, fordi vi i forløbet arbejder med nye handlemåder og afsøger nye mestringsstrategier, der skal medvirke til at skabe en lettere hverdag med bedre muligheder for at imødegå de krav, der stilles af det samfund, som vi alle er en del af.

På baggrund af dette vil ADHD-foreningen gerne have en dialog om, hvordan vi kan hjælpe folk til selv at tage ansvar og skabe forandring i deres egen tilværelse.

Arrangør: ADHD-foreningen
Oplægsholdere: Jette Myglegaard, formand ADHD-foreningen samt et par kursister, der er i gang/har gennemgået ”Mening og mestring”

 

Dialoggruppe 4

Når der ingen behandling findes

Der er en række psykiske sygdomme, som man i Danmark ikke kan få behandling for i det offentlige system. Dette gælder for eksempel BED (tvangsoverspisning), selvskade, funktionelle lidelser, NLD (Nonverbal Learning Disorder) og træningsafhængighed.

Disse lidelser er ikke anerkendte diagnoser, som udløser behandlingsret. Kun i meget svære tilfælde, eller når der er overlap i forhold til en anden psykisk lidelse, vil det være muligt at få behandling.

I denne dialoggruppe vil LMS diskutere problemstillinger, der opstår, når man ikke kan få behandling for sin lidelse. Herudover vil en bruger fra LMS fortælle sin egen historie om ikke at kunne få behandling i det etablerede system.

Arrangør: LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade
Oplægsholdere: Pia Grosse, ledende rådgivningskoordinator og en bruger fra LMS

 

Dialoggruppe 5

Mellem brugere og eksperter

På Outsideren har de igennem tyve år arbejdet på at fremhæve psykiatribrugeres stemme på alle niveauer af debatten omkring det psykiatriske system. Denne stemme har været med til at kaste lys over alt fra psykofarmaka og tvang til brugerinddragelse og recovery. I samarbejde og i opposition til mere etablerede institutioner har Outsideren forsøgt at sætte en dagsorden og vise andre sider af psykiatrien og livet som psykisk sårbar.

Selvom de fleste brugerberetninger i udgangspunktet var meget kritiske overfor det psykiatriske system, indgår de i dag ofte i et konstruktivt samarbejde. Med udgangspunkt i brugerfortællinger vil vi diskutere på hvilke områder, brugerne har særlig meget at bidrage med, og hvor de kunne spille en endnu større rolle. Der vil blive sat spørgsmålstegn ved forskellene mellem den videnskabelige, psykiatriske viden og psykiatribrugernes erfaringsbaserede kunnen – for at finde ud af hvordan de to kan spille sammen.

Arrangør: Outsideren
Oplægsholder: Nis Bjarnhof, filosof og daglig leder af Outsideren

 

Dialoggruppe 6

Fælleskab og frirum styrker unge pårørende

Siden starten af 2013 har Det Sociale Netværk skabt frirum og fællesskab for unge, der er pårørende til en bror, søster, mor eller far, der har en psykisk sygdom. I denne dialoggruppe vil Det Sociale Netværk gerne gå i dialog om, hvordan man kan forbedre forholdene for unge pårørende, hvad man skal fokusere på, hvad der virker, og hvilke udfordringer og overvejelser man har, når man er ung og ens nærmeste kæmper indædt med en psykisk sygdom.

I pårørendegruppen OPRUST har man haft god succes med at lave ugentlige gruppesamtaler og individuelle samtaler, der bliver afsluttet med idræt og fysisk leg. Samtidig viser erfaringerne, at den unge styrkes, når hele netværket bliver inddraget såsom lærere, studievejledere samt den nære familie.

Kom og hør, hvordan man kan gøre en forskel, styrke de unges handlekompetencer og skabe bedre mental trivsel ved at skabe frirum og fællesskab for unge pårørende.

Arrangør: Det Sociale Netværk
Oplægsholdere: Trine Palmegaard Døssing, projektleder i OPRUST under Foreningen Det Sociale Netværk samt deltagere i Oprust

 

Dialoggruppe 7

Sundhedsudfordringer for psykisk sårbare på landets bosteder

Har psykisk syge og psykisk raske mennesker lige mulighed for at få et fysisk godt liv og opretholde et godt fysisk helbred?
Noget tyder på, at det ikke er tilfældet. Blandt psykisk syge er mange somatiske helbredsproblemer mere hyppige end for befolkningen som helhed, og samfundets opmærksomhed og behandlingstilbud er ikke på niveau med, hvad psykisk raske oplever.

Speciallæge Niels Rokkjær har undersøgt sundhedsforholdene blandt beboere på socialpsykiatriske bosteder og har netop udgivet en publikation om det. Undersøgelsens resultater præsenteret af Niels Rokkjær vil danne grundlag for en dialog om, hvad man kan gøre for at forbedre psykisk sårbares fysisk helbred.

Arrangør: SIND
Oplægsholder: Niels Rokkjær, speciallæge
Ordstyrer: Knud Kristensen, landsformand for SIND

 

Dialoggruppe 8

Lad de døde hjælpe de levende til et længere liv

I forskningsprojektet ”SURVIVE – lad de døde hjælpe de levende” undersøger man, hvorfor psykisk syge lider af en række følgesygdomme og dør tidligere end den resterende befolkning.

Ved at obducere 500 psykisk syge vil forskerne bag kortlægge, hvordan psykisk syges medicinforbrug og livsstil påvirker deres sundhed. Hvilke sygdomme får de, hvad betyder medicineringen, og hvad dør de af?

Professor i retsmedicin og vicestatsobducent Jytte Banner præsenterer forskningsprojektet og de foreløbige resultater. Efterfølgende er der dialog om, hvad den enkelte psykiatribruger, behandler og pårørende kan gøre for at mindske uligheden i forhold til livslængde og livskvalitet.

Arrangør: LAP 
Oplægsholder: Professor i retsmedicin og vicestatsobducent Jytte Banner

 

Dialoggruppe 9

Behandling uden om behandlingssystemet

Hvordan tackler vi psykiske kriser? Det er altafgørende for hvert menneskes mulighed for at komme sig.

I en kort film om Majbrith, der som 50-årig bliver indlagt på en lukket psykiatrisk afdeling midt i et manisk anfald, og som får diagnosen bipolar affektiv lidelse, får vi indsigt i en anderledes måde at tackle psykiske problemer på. I stedet for at følge lægernes anbefalinger, der går på store doser af lithium resten af livet samt evindelige recepter på Zyprexa, søger Majbrith nye veje. Hun forlader afdelingen med den opfattelse, at hendes stressrelaterede indlæggelse ikke skal gøre hende til svingdørspatient. Der må findes andre veje til et godt liv.

Majbrith er nu fem år efter indlæggelsen ude af det psykiatriske system. Med udgangspunkt i filmen ”Stress og Zyprexa”, der fortæller Majbriths historie, vil det være muligt at diskutere, hvilke alternative veje der er til et bedre liv.

Arrangør: Død i psykiatrien
Oplægsholdere: Psykolog, psykiatrisk sygeplejerske og tidligere psykiatribruger Olga Runciman samt pædagog Maibrith Andersen. Filmen ”Stress og Zyprexa” vises

 

Sidste valgmulighed er ”Ingen dialoggruppe”

Ønsker man ikke at deltage i dialoggrupperne, skal man vælge "Ingen dialoggruppe" på tilmeldingen til Psykiatritopmøde 2015.