• English flag

Skizotypi

Skizotypi kaldes en "grænsepsykose", da den er beslægtet med skizofreni, men i en mildere form.

Hvad er skizotypi?

Skizotypi er meget lig skizofreni, men har mildere symptomer og har kun forbigående eller ingen egentlige psykosesymptomer så som vrangforestillinger og hallucinationer.

Selvom det er en årelang lidelse, er man ofte forholdsvis velfungerende med arbejde og kontakt til familie og venner. Tætte forhold til andre mennesker og at vedligeholde kontakt er dog ogås et centralt problem for personer med skizotypi. Skizotypi og skizofreni grænser op til hinanden. Derfor kan en velbehandlet skizofreni i perioder uden vrangforestillinger og halucinationer minde meget om skizotypi. Læs mere om skizofreni her.

Symptomer

For at tilstanden kan betegnes som Skizotypi, skal man have mindst fire af følgende ni symptomer, og de skal have været til stede i mindst to år:

  • Nedsat evne til at føle-følelseskulde
  • Sært eller ekscentrisk udseende og adfærd
  • Nedsat kontaktevne og isolationstendens
  • Sære ideer som påvirker adfærden
  • Mistroiskhed og tendens til "paranoia"
  • Tvangstanker ofte med seksuelt eller aggressivt indhold
  • Usædvanlige sanseoplevelser og uvirkelighedsfølelse
  • Sær og kunstig tankegang og tale
  • Ganske kortvarige hallucinationer eller vrangforestillinger

Behandling

Som ved skizofreni er behandlingen forebyggende medicin og samtalebehandling og social støtte.


Her kan du hente mere information:

Psykiatrifonden
Netdoktor