• English flag

Akuthjælp til psykisk sårbare

Otte kommuner har vha. satspuljemidler kunnet oprette akuttilbud til psykisk sårbare borgere. En af kommunerne er Lyngby-Taarbæk kommune, hvor Jens Hjort Andersen er leder af tilbuddet. Det Sociale Netværk har mødt ham til en snak om, hvad sårbare borgere typisk har brug for, og hvordan man kan hjælpe en kriseramt på rette vej.
10. april 2011, 22:30

For enden af en villavej i Lyngby og med en skov i baghaven finder man et af syv landsdækkende akuttilbud målrettet psykisk sårbare. Tilbuddet skal være med til at sikre, at kriser hos sårbare borgere ikke forværres.
Leder af Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk, Jens Hjort Andersen, fortæller: ”Vores mål er at hjælpe mennesker med at løse den akutte krise, de står i, indenfor fem døgn. Borgerne kan både henvende sig per telefon, de kan komme her, eller de kan lave en aftale med os om, at vi kommer hjem til dem.”

Kriseplan

Når en borger henvender sig i Akuttilbuddet, tilbyder medarbejderne at hjælpe med at udarbejde en kriseplan. Kriseplanen består af en række trin, hvor det første er at få afdækket fem vigtige områder i personens liv nu og her og dermed krisen. Det handler om sammen med borgeren at vurdere dennes situation ud fra følgende fem parametre:

  • Evnen til at passe på sig selv. Det handler bl.a. om, hvorvidt der er mad i køleskabet og betalt husleje
  • Evnen til at forstå sin situation og handle på den
  • Evnen til at give udtryk for og rumme sine følelser
  • Evnen til at tage ansvar for sig selv
  • Netværkssituation – er der personer, som kan hjælpe borgeren, og er der nogle, som er afhængig af borgerens hjælp – f.eks. hjemmeboende børn.

Akutteamets medarbejdere spørger ind til de fem områder, og derefter bliver borgeren bedt om at vurdere sin situation inden for hvert af de fem områder og at score sig selv mellem 1-5.
”Formålet med at afdække borgeren i forhold til de fem områder er at komme omkring de vigtigste områder i forbindelse med en akut psykisk krise. Recovery-forskning viser, at disse fem områder er de vigtigste at sætte fokus på. Ud fra personens vurdering af sin situation kan vi så finde ud af, hvad vi særligt skal hjælpe med,” fortæller Jens Hjort Andersen.

Forskellige tilbud

Akuttilbuddet i Lyngby er oprettet som en del af et forsøg med det overordnede formål at udvikle og afprøve en model til akut pleje og omsorg for psykisk sårbare borgere. Der er via satspuljen afsat 133,6 mio. kr. til projektet over fire år, og ud over Lyngby-Taarbæk kommune indgår Faaborg-Midtfyn, Holbæk, Esbjerg, Hedensted, Hjørring samt Herlev og Rødovre, der har lavet et fælles tilbud. I det hele taget er de syv tilbud meget forskellige, og årsagen er, at man gerne vil finde ud af, hvad der er den bedst mulige måde at udmønte et sådant tilbud på.
”Vi er eksempelvis lokaliseret på et botilbud, mens andre er i selvstændige lokaler. Fordelen ved at ligge på Slotsvænget er, at vi har billige lokaler, og at vi kan trække på en fælles medarbejderstab. Vi kan have døgnåbent, og der er mulighed for at stille en midlertidig seng til rådighed for de, der har brug for det. Ulempen er, at det bliver for institutionspræget, og vi risikerer, at folk ikke kan identificere sig med stedet,” fortæller Jens Hjort Andersen, som har en bevilling på syv millioner over tre år at gøre godt med.

Mål

Der er tre målgrupper for Akuttilbuddet: Psykisk sårbare, der er en del af socialpsykiatrien, og som eksempelvis bor i egen bolig og har en bostøtte, mennesker, som har været indlagt på psykiatrisk afdeling et par gange, og som er selvkørende med lidt hjælp fra egen læge eller psykolog samt mennesker, som aldrig har haft kontakt med psykiatrien. Sidstnævnte gruppe kommer typisk med problemer som angst, depression, ensomhed, isolation, rod i økonomien, eller fordi de risikerer at blive hjemløse.
Jens Hjort Andersen fortæller: ”Når borgeren i samarbejde med os har beskrevet sin situation, så fokuserer vi på mål – ”Hvor er du om fem dage?” Nogle vil sige: ”Så er jeg død”, og der er det vores opgave at gå bag om ordene og være med til at forstå betydningen. Det kan f.eks. være ved at sige: ”Om fem dage ønsker du ikke at have det sådan her længere.”

Sikre netværk

Det overordnede formål med akuttilbuddene er dels at mindske antallet af indlæggelser, og dels at forebygge, at folk får brug for mere indgribende tilbud, men Jens Hjort Andersen fortæller, at de i Lyngby-Taarbæk har et lokalt formuleret formål om at øge inklusionen og sikre, at folk ikke glider ud af deres netværk.
Endvidere fortæller Jens Hjort Andersen: ”Når borgeren har formuleret sine mål, ser vi på: Hvordan kan du selv handle på det? Desuden tager vi stilling til, hvilke initiativer vi skal tage. Hvordan kan vi hjælpe med at opbygge styrker for dig? Hvem skal involveres – familie, sagsbehandler eller lignende? Det kan f.eks. være, vi skal tage kontakt til en sagsbehandler med henblik på at få etableret et efterværn for en ung, der er gået fra børne- til voksenpsykiatri.”

Vigtig opfølgning

I løbet af de fem dage, kriseplanen er centreret omkring, mødes Akutteamets medarbejdere måske dagligt med den kriseramte, hvis det er nødvendigt, og i hvert fald mødes de på femtedagen og taler om, hvordan borgeren nu har det. Her foretager vedkommende endnu en vurdering af sin egen situation, og derudfra afklares det, om borgeren har brug for mere støtte her og nu, eller om han/hun har fundet fodfæste igen.
Herefter kontakter Akuttilbuddet personen efter én, seks og tolv måneder – både for at følge op på, hvordan det går, men også for at kunne dokumentere en effekt af tilbuddet. Effekten skal bruges over for kommunen, for at den kan vurdere, om den ønsker at forankre tilbuddet efter projektet udløber. Derudover står Servicestyrelsen også for en evaluering af de forskellige akuttilbud og for at pege på ”best practice”.