• English flag

Etik på dagsordenen

I Hjørnehuset lyder missionen, at medarbejderne skal være livshjælpere for beboerne, og at beboerne skal have mest mulig indflydelse på eget liv. For at leve op til missionen har de inviteret en ekspert i etik til at give input til arbejdet.
8. juni 2011, 10:30

”Hvad er det gode liv?” spørger teolog Mette Madsen ud i lokalet, hvor godt 30 medarbejdere fra Hjørnehuset er samlet til en dag i etikkens tegn. Hun fortsætter: ”Hver dag befinder I jer i situationer, hvor I træffer beslutninger på andre menneskers vegne. Derfor er etik meget afgørende – fordi etik handler om at reflektere over, hvad der er det gode for den anden.”
I Hjørnehuset bor 13 mennesker med autisme, hvoraf nogle også har andre psykiske lidelser. Hjørnehuset har inviteret Mette Madsen fra konsulentvirksomheden Etikos, fordi medarbejderne har fokus på at sætte beboerens selvbestemmelse i højsæde og klæde medarbejderne på til at være livshjælpere for beboerne. 
Forstander i Hjørnehuset, Camilla Kolind Glæsel, siger: ”Vi skal have åbnet op for nysgerrigheden. Vi skal tænke over, hvad beboerne har brug for og lyst til. Vi tror måske, vi kender beboerne og ved, hvad de vil og kan, men måske ved vi kun, hvad de plejer at kunne. Det er vigtigt, at vi er åbne for beboernes potentiale, og hvad de gerne vil.”

Etisk forsvarligt

Ifølge Mette Madsen kan man ikke vide, hvad der er det gode liv for en anden. Derfor handler etik om hensigter. Kan man argumentere for, hvorfor man handler på en bestemt måde, så er det etisk forsvarligt. ”I hver enkelt situation er der fire overordnede principper, som er vigtige at have øje for – nemlig integritet, værdighed, selvbestemmelse og sårbarhed. Når I på arbejde træffer en beslutning, som krænker en beboers selvbestemmelse, så er det vigtigt, at I har afsæt i jeres professionalisme og kan argumentere for, hvorfor I gør det,” forklarer hun.
En del af dagens øvelse går på at drøfte konkrete dilemmaer. Hvad skal man f.eks. gøre, hvis en beboer ikke vil i bad? Og hvordan kan man tackle det, hvis en beboer ikke vil være med til fælleshygge? Diskussionen blandt personalet er levende, og alle er meget ivrige efter at finde den gode løsning, der både drager omsorg for den enkelte og ikke krænker beboerens selvbestemmelse.
”Det er vigtigt, at vi som medarbejdere ved, hvad vi gør og hvorfor. Det giver afmagt blandt personalet, når man ikke ved det. Derfor er det vigtigt med et redskab til at åbne op for samtalerne, så vi kan blive bedre til at sætte ord på vores faglighed og forklare vores handlinger,” siger forstander i Hjørnehuset, Camilla Kolind Glæsel.

Vi bærer hinandens liv i hænderne

Adspurgt hvorfor det er vigtigt at arbejde med etik, svarer Mette Madsen: ”Det er vigtigt, fordi vi i mellemmenneskelige relationer bærer hinandens liv i vore hænder, som filosoffen K.E. Løgstrup siger. Det betyder, at der i alle relationer er et magtforhold, og det er i endnu højere grad til stede på et bosted end ellers, fordi medarbejderne i denne relation bærer en stor del af magten. Derfor er etikken ekstremt vigtig, så der kan være en værdig magtbalance.”
Også i forhold til det kollegiale samarbejde er det vigtigt at arbejde med etik, så man bliver bedre til at forstå sine egne handlinger og andres, mener Mette Madsen. Det samme mener medarbejderne i Hjørnehuset, som, da dagen går på held, taler om, hvordan de får etikken ind i dagligdagen som et værktøj til glæde for hinanden og de 13 beboere, som for øvrigt snart kan flytte i nye lokaler. I efteråret står et spritnyt hjem således klar til at modtage 24 beboere.
Viceforstander Mette Weise Holtoug fortæller, at de netop derfor er så glade for at få etik på dagsordenen nu. ”Det er vigtigt, at vi har en god, sammentømret og fagligt velfunderet medarbejdergruppe, når huset vokser i efteråret. Det betyder, at det bliver nemmere både at tackle de 11 nye beboere og at integrere nye medarbejdere i staben. Det er en virkelig spændende proces, vi er i gang med, som vi glæder os meget over.”