• English flag

Socialpsykiatrien trænger til et løft

Mens Kommunernes Landsforening og regeringen forhandler om det kommende års økonomi, lyder bønnen fra formanden for socialcheferne, Ole Pass, om at lade det stigende antal unge med diagnoser komme på finansloven. Formand for Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering, Mogens Seider, mener, det er afgørende, at psykisk sårbare får ordentlige og egne hjem
9. juni 2010, 13:40

“Jeg synes netop, at socialpsykiatrien har været udsultet i mange år. Folk har det generelt bedre, når de er på et godt socialpsykiatrisk tilbud frem for på et hospital, og derfor vil socialpsykiatrien være et godt sted at opprioritere. For eksempel via flere døgn- og akuttilbud.” Sådan siger formand for socialcheferne, Ole Pass, da Psykisk Sårbar spørger, om der er nogen oplagte steder at spare i Socialpsykiatrien.

Baggrunden for spørgsmålet er, at Kommunernes Landsforening (KL) i disse uger forhandler næste års økonomi med regeringen. Ifølge KL lægger børn og voksne med et fysisk eller psykisk handicap i dag beslag på 21 % af kommunernes økonomi, og det har fået KL’s formand, Jan Trøjborg, til at udtale, at det er nødvendigt at dæmpe udgifterne til danskere med særlige behov.

Til Jyllands-Posten siger Jan Trøjborg: “Nu, da krybben er tom i kommunerne, står vi med en historisk chance for at tage et opgør med den gængse praksis om, at det dyreste tilbud til handicappede og ADHD-børn altid hævdes at være det bedste. Vi er nødt til at få dæmpet udgifterne til danskere med særlige behov, for ellers bliver kommunerne nødt til at skære normeringen i børnehaverne, timerne til skoleeleverne og plejepersonalet på ældrecentrene. Derfor kommer vi nu til regeringen med et krav om at ændre punkter i den sociale lovgivning.”

Sværere at klage

Et af de punkter, Jan Trøjborg foreslår at ændre, handler om de fysisk og psykisk handicappedes ret til at klage over de tilbud, de får fra kommunen. Trøjborg fremhæver flere eksempler på sager ved det sociale ankenævn, som kommunerne har tabt, når psykisk sårbare eksempelvis har forlangt de bedste botilbud.

Psykisk Sårbar kontakter Mogens Seider, der er formand for Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering, og spørger, hvad han mener om en sådan ændring i den sociale lovgivning. Dertil siger han: “Jeg håber ikke, at man gør klagegangene mere uigennemskuelige. Det vil betyde, at den enkelte psykisk sårbare kommer til at kæmpe for de hjælpebehov, vedkommende har, og at den psykisk sårbare skal være ekstra stærk i en periode for at få den hjælp, der er brug for. I forvejen er det diffust, hvad du kan klage over. I Serviceloven står der jo til et eksempel ikke, at du har ret til at komme i et dagtilbud dagligt, så hvis nu kommunen visiterer dig til et dagtilbud en dag om ugen, men du reelt lider af angst og er ensom alle ugens dage, hvad så?”

Mogens Seider siger endvidere: “Du skal være rigtig stærk for at være svag. Du skal kunne udtrykke dine behov og kræve at blive mødt i dem, og du skal omgive dig med gode venner, som kan hjælpe dig til at få den rette støtte.”

Økonomisk pres

Ser man på kommunernes budgetudvikling på områderne udsatte børn og unge samt voksenhandicappede og udsatte grupper, så forsøgte kommunerne i 2007 at reducere udgifterne til området, mens de igen måtte budgettere med stigende udgifter for 2008 og 2009.

I 2009 foretog KL en undersøgelse af udfordringerne i socialpsykiatrien og årsagen til de stigende udgifter. Her giver 79 % af kommunerne udtryk for, at udgifterne til psykiatriområdet er blevet højere de senere år.

En af årsagerne til de stigende udgifter er, at der er kommet flere psykisk sårbare, som har brug for et socialpsykiatrisk tilbud. I undersøgelsen giver 85 % af alle landets kommunale psykiatrichefer udtryk for, at der inden for de senere år er kommet flere mennesker med en psykisk lidelse i socialpsykiatrien, mens 15 % angiver, at niveauet er det samme. En anden årsag til de stigende udgifter er, at den enkelte psykisk sårbare har brug for mere hjælp end tidligere, hvilket formentlig både hænger sammen med tidligere udskrivninger fra behandlingspsykiatrien, og at kommunerne har et bedre opsøgende arbejde. En sidste årsag til udgiftsstigningerne er stigningen i antallet af unge med diagnoser samt nye grupper af psykisk sårbare, som kræver en anderledes indsats.

Kritiske besparelser

Adspurgt hvad det kan få af betydning for socialpsykiatrien, hvis mange af landets kommuner nu skal til at finde besparelser på socialområdet, siger Mogens Seider: “Jeg frygter, at alle de visionsplaner, der er rundt om i kommunerne, nu vil blive gennemgået for, om der er noget, der er ekstravagant. KL siger jo, at vi i kommunerne skal arbejde efter LEON-princippet, hvilket betyder, at kommunen skal arbejde efter det lavest effektive omkostningsniveau, og det vil nok ofte betyde, at kommunerne vil vælge de mindst indgribende foranstaltninger.”

Ole Pass mener nu ikke, at kommunerne vil droppe deres visioner. Han tilføjer dog: “Man kan selvfølgelig risikere, at nogen ting bliver lagt til side. Men i hvert fald bliver vi nødt til at være nytænkende. Det behøver ikke nødvendigvis at være de dyre løsninger, der er de bedste. Jeg synes, socialpsykiatriens opståen er et godt eksempel. Den er ikke opstået på grund af lovgivning, men derimod i forbindelse med nedlægningen af sengepladser, som betød, at der kom mange flere psykisk sårbare rundt i kommunerne. Det blev simpelthen synligt, at her var en gruppe, som måtte tages hånd om, og som reaktion oprettede man socialpsykiatrien. Det, synes jeg, er et godt eksempel på, at kommunerne tænker i alternative baner og løsninger.”

Mogens Seiders ser mere kritisk på de slunkne kommunekasser. Han siger: “Situationen kan udvikle sig til noget kritisk. Vi risikerer, at det går ud over folks livskvalitet, hvis vi ikke kan tilbyde den hjælp og støtte, der er brug for. Vi skal holde et meget vågent øje med, om besparelserne får konsekvenser. Om de betyder, at folk bliver syge igen, og at den recoveryrejse, de er i gang med, sættes tilbage. Det vil efter min mening være katastrofalt.”

Bedre tidlig indsats

Johanne Bratbo, der er leder af Videnscenter for Socialpsykiatri, mener, at socialpsykiatrien bør få et løft. “Den sociale indsats har væsentlig betydning for at undgå, at folk udvikler meget komplekse problemstillinger. Det er der slet ingen tvivl om. Men det er dog også vigtigt, at kommunerne gør sig klart, hvad forebyggelse vil sige. De skal i højere grad nå borgerne, inden tingene er brast sammen for folk. Det skal være nemmere at komme til socialpsykiatrien og få råd og vejledning,” siger hun til KL’s nyhedsbrev.

Det budskab er Ole Pass enig i. Han siger: “Det er meget væsentligt med den tidlige opsporing og indsats. Det er kommunerne allerede gode til, men vi kan blive endnu bedre og dermed også få taget tingene i opløbet. Det handler om at være på tæerne og skabe netværk til eksempelvis boligselskaberne og politiet, så vi i kommunerne hurtigst muligt får kendskab til folk med problemer og kan sætte ind med støtte.”

En bøn

Psykisk Sårbar spørger Ole Pass og Mogens Seider, hvad de ville bede om, hvis de hver kunne få et ønske opfyldt i forbindelse med KL og regeringens økonomiforhandlinger. Ole Pass svarer: “Det bekymrer mine kolleger og jeg meget, at der er en stigning i unge med diagnoser og ondt i sjælen. Jeg ville gerne, at de kom på finansloven. Vi skal ikke bare sende dem på førtidspension. I stedet skal vi sørge for at udvikle nogle tilbud, som kombinerer job, støtte, uddannelse og behandling på bedst mulig vis, så disse mennesker kan komme på fode igen.”

Mogens Seider siger: “Mit største ønske er, at alle psykisk sårbare får en bolig, hvorfra de kan give deres liv mening. Vi skal have nedlagt hele institutionsområdet, og hjælpen skal individualiseres. Vi opfinder kaninbure og særlige parallelforløb osv., men vi skal ikke opfinde den dybe tallerken. Vi skal ikke lave ghettoer til psykisk sårbare. Det er svært at tro på, at man kan komme sig, når man bor på et bosted med 150 andre. Det handicapper og stigmatiserer folk, at de ikke har en ordentlig bolig, men bor på små værelser på institutioner, hvor de er tvunget til at være 24 timer i døgnet sammen med andre, der også har det vanskeligt. Det får også folk til at opføre sig på en bestemt måde, fordi institutionsmiljøet fordrer en bestemt måde at være på, og det får igen omgivelserne til at kigge skævt til psykisk sårbare.”

Mogens Seider fortæller, at han er meget inspireret af Patricia Deegan – en amerikansk doktor i klinisk psykologi, der som 17-årig blev diagnosticeret skizofren, men som er kommet sig. Mogens Seider fortæller: “Patricia Deegan fortæller med sin baggrund som psykiatribruger, at “vi vil ikke have det, I giver os – vi vil have det samme som jer”. På samme måde siger jeg, at psykisk sårbare skal leve som alle andre borgere. De skal bo i deres eget hjem, og her skal det selvfølgelig sikres, at de har det rette sikkerhedsnet omkring sig og får den rette støtte.”

Videre læsning

KL’s udspil om indsatsen for mennesker med psykisk lidelse

KL’s nyhedsbrev om psykiatri

KL: Hjælp til de svageste går for vidt