• English flag

STØT OS - giv et bidrag

- og hjælp landets psykisk sårbare

Du kan støtte Foreningen Det Sociale Netværk, der hver dag arbejder for at forbedre forholdene for landets over 500.000 psykisk sårbare, deres pårørende og alle de danskere, som kæmper med psykiske problemer.

Vi arbejder for at fjerne tabuer og fordomme i forhold til psykisk sårbare og socialt udsatte på social- og psykiatriområdet og dermed skabe grundlaget for dybere forståelse for en ny, bedre og mere sammenhængende indsats for psykisk sårbare.

Med vores formand, Benedikte Kiær, og protektor, Poul Nyrup Rasmussen, i spidsen kæmper vi dagligt for at være en stærk stemme, der kan skabe bedre rammer for, dialog med og inklusion af psykiske sårbare på arbejdsmarkedet og i samfundet som helhed.

Til trods for at hele Det Sociale Netværks bestyrelse arbejder gratis, kræver det økonomiske midler at etablere lokale afdelinger af headspace rundt omkring i landet, etablere støttegrupper for unge pårørende og undervise og udbrede kendskabet til psykisk sårbare unge på landets uddannelsesinstitutioner.

Alt det arbejde og meget mere er blevet støttet af primært private fonde, privatpersoner og virksomheder. En hjælp, som vi er utrolig taknemmelige for, og som hver dag betyder alverden for de mange psykisk sårbare, som vi rådgiver, hjælper og støtter i det daglige.

Vi tager imod alle bidrag med kyshånd. På de kommende sider kan du læse meget mere om, hvordan dit bidrag kan være med til at gøre en forskel for landets psykisk sårbare.

Du kan læse mere om, hvordan du giver et bidrag her.

Hvis du hellere vil være frivillige så se, hvordan du gør her.