• English flag

Stress

Stress kan ramme alle, og det er ofte de mest pligtopfyldende, der bliver syge.

Hvad er stress?

Stress er en belastningstilstand, der skyldes en direkte og konstaterbar ydre påvirkning. Enten i form af en pludselig og voldsom ydre begivenhed eller ved en længerevarende belastende ændring i levevilkårene.

Stress kan være kortvarig og optræde akut f.eks. eksamensnervøsitet eller langvarig eller kronisk. Det er især den langvarige stress, der har konsekvenser for helbredet. Stress afhænger dels af selve den belastende situation, men skyldes også ens egen følsomhed og reaktion over for pressede situationer.

Symptomer

Stress medfører en øgning i kroppen af stresshormonet kortisol og af kamphormonet noradrenalin. Stresshormonerne skaber forandringer i kroppen og i hjernen, og hvis man  har været udsat for stress i en længere periode, kan man blive alvorligt syg både fysisk og psykisk.

Stress kan give en lang række både fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer som: indre uro, hovedpine, hjertebanken, mavesmerter, nedsat potens, vægttab, hyppige infektioner, forværring af kronisk sygdom, træthed, irritabilitet, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, angst, nedsat humoristisk sans, søvnløshed, uengagerethed, hyperventilation, aggressivitet, nedsat præstationsevne, ubeslutsomhed, øget brug af stimulanser, øget sygefravær og depression.

Behandling

Ved stress er det vigtigt at lytte til sig selv og prioritere sine opgaver og pligter. For at undgå stress skal der ændres på det, der belaster en. Tal med din læge, der kan hjælpe med at sætte symptomerne i rette perspektiv og kan rådgive om den mest hensigtsmæssige løsning. Ved voldsom eller længerevarende belastning kan man blive henvist tilsamtaler hos en psykolog. Desuden er det en god idé at tale med sine nærmeste.


Her kan du hente mere information:

Psykiatrifonden
Netdoktor