• English flag

Sarah fortæller sin historie i Information

I flere år styrede maden Sarah Wessmanns liv. Nu står hun frem og fortæller sin historie i Dagbladet Information.

"Jeg skulle være den bedste udgave af mig selv. Der var et stort udbud af informationer om, hvordan man kunne blive et bedre, stærkere, klogere, gladere og slankere ’jeg’. De informationer sugede jeg til mig i et forsøg på at bygge en stærk identitet op om mig selv", fortæller Sarah Wessmann til avisen.

Sarah bruger sine erfaringer til at hjælpe andre sårbare unge gennem Det Sociale Netværk og Unge På Vej. Vi er meget stolte af at have frivillige som Sarah, der bryder tabuet omkring psykisk sårbarhed.

Hun er med til at fortælle andre unge i samme situation, at man kan vinde over sin sygdom og komme stærk ud på den anden side.

"Jeg betragter i højere grad min psykiske sårbarhed som et livsvilkår, jeg har lært at leve med. Med alderen vokser jeg fra en masse ting. Jeg kan mærke, at jeg hviler mere i mig selv nu, og jeg går mindre op i, hvad jeg tror, samfundet og min omgangskreds mener, at jeg skal leve op til".

Du kan læse hele Sarahs historie her.